KAN SMELTEVAND SLUKKE VERDENS TØRST EFTER BÆREDYGTIG ENERGI?

Vandkraft udgør et stort, grønt energipotentiale i Grønland, men at udnytte den kræver opførelse af dyre værker. Skal grønland imødekomme råstofindustrien ved at tilbyde billig energi baseret på fossile brændsler eller tage et langt sejt træk mod at blive en grøn nation baseret på energi fra vandkraft?

Indlandsisen smelter. Hvert sekund ledes mere end 6.000 tons is ud i havene omkring Grønland. Når isen smelter på land, kan smeltevandet udnyttes til at producere energi. Allerede i dag kommer 60 pct. af Grønlands energi fra vandkraft, og var det ikke for de store afstande mellem byer og bygder, kunne hele Grønlands energiforbrug dækkes mange gange af vandkraft.

Fremtidens storskala råstofudvinding har brug for enorme energiressourcer. Og det er fortsat hurtigere og billigere – på den korte bane – at opføre dieseldrevne elværker frem for vandkraftværker. Skal Grønland stille krav om brug af vedvarende energi og dermed risikere, at mineindustrien flytter produktionen til at andre dele af verden? Eller er Grønland et udviklingsland, som har krav på en industriel udvikling uanset omkostningerne for miljøet?

Der forskes intenst i teknologier til lagring og distribution af vedvarende energi. Måske er det derfor kun et spørgsmål om tid før Grønland kan blive et af verdens første lande, hvis energi er 100 pct. grøn? Et kortsigtet ja til mere diesel vil øge udledningen af C02, basere sig på gårdsdagens teknologier og sværte Grønlands image som et ansvarligt land, der vogter om klodens miljø og naturressourcer. Et nej til mere diesel vil måske koste investeringer på kort sigt, men også sende et stærkt signal til omverden, tiltrække grønne industrier, føre til teknologisk innovation og bidrage til et sundt og bæredygtigt miljø for fremtidens grønlændere.