råstoffer
Kan GME kræve kæmpe erstatning?
Mens debatten om uran raser, venter GME stadig på at høste gevinsten ved de enorme investeringer i Narsaq-minen. Men hvad stiller selskabet op, hvis uran-miner forbydes?
Det australske selskab, Greenland Minerals & Energy (GME), har brugt over 400 millioner kroner på at forberede en udvinding af sjældne jordarter, zink og uran fra minen i Kuannersuit (Kvanefjeldet på dansk).
Men hvad sker der, hvis selskabet – mod forventning – ikke opnår en udvindingstilladelse, eller en folkeafstemning om uran og et eventuelt nej sætter en stopper for planerne? Kan australierne så hive landsstyret for en dommer og kræve en kæmpe erstatning?
Læs: Demokraterne slår fast: Ingen folkeafstemning om uran
Kan kræve erstatning
Ja, det kan de. Men det er ret tvivlsomt, om de vil vinde den.
Sådan lyder den umiddelbare fortolkning i hvert fald fra professor på Københavns Universitet, Peter Pagh, der regnes for en af Rigsfællesskabets fremmeste eksperter på området. Gennem en årrække har han specialiseret sig netop inden for miljøretten.
Læs: Flertal for folkeafstemning
- Det er ikke sådan, at man automatisk kan forvente en udvindingsret, fordi man får en efterforskningstilladelse. Lovens grundkonstruktion er jo den, at der først tages stilling til det ene og derefter til det andet. Den risiko har det pågældende selskab vel været bevidst om, da de gik ind i projektet, siger han til AG og tilføjer i samme åndedrag:
- Men i det øjeblik selskabet rent faktisk opnår udvindingstilladelsen er der til gengæld ikke så meget tvivl, så er der rimelig stor sikkerhed for, at der kan gøres et erstatningsansvar gældende.
Læs: Ny råstofminister: Glem den folkeafstemning
Læs hele Peter Paghs svar, samt Inuit Ataqatigiits synspunkt om emnet i ugens AG, som er i butikkerne i dag. Du kan også købe avisen her: