Kampagne for at få selvmord anerkendt som national krise i Nunavik

Over 51.000 mennesker har skrevet under på, at der bør erklæres en national krise i Nunavik på grund af det høje antal selvmord

Offentliggjort

Antallet af selvmord i Nunavik er så højt, at der bør erklæres national krise. Det har 51.500 mennesker skrevet under på, skriver CBC North.

Nunavik har med en befolkning på 13.000 sidste år oplevet 15 selvmord, deraf de 11 i en enkelt bygd. Dermed er andelen af selvmord en halv gang højere end i Grønland, hvor der i 2017 var 41 mennesker ud af en befolkning på 56.000, der tog deres eget liv.

Det fik i november inuit-forkæmperen Mary Simon til at reagere og starte underskriftsindsamlingen efter, at hun selv havde mistet en niece.

Målet er at få både den føderale regering og delstatsregeringen i Quebec til at stille flere ressourcer til rådighed for at forebygge selvmord.

Powered by Labrador CMS