Kalistat Lund er optimistisk efter COP15

Naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø, Kalistat Lund (IA), har tidligere på måneden repræsenteret Grønland som en del af Kongeriget Danmarks delegation på det 15. partsmøde (COP15) for FN’s Konvention om Biologisk Mangfoldighed i Montreal, Canada hvor deltagere fra 196 har været samlet.

På mødet holdte Kalistat Lund en tale for de mange ledere, hvor han understregede vigtigheden af en global og ambitiøs aftale som skal respektere og sikre oprindelige folks rettigheder. Biodiversiteten og arternes overlevelse er vigtigt for mange oprindelige folks levevej også her i landet og så ligger Arktisk desuden midt i stormens øje, når det kommer til klimaændringerne påpeger Kalistat Lund til Sermitsiaq.AG efter mødet.

- Det er et vigtigt område for hele kloden ikke mindst her i landet hvor vi er hårdt ramt af den globale opvarmning.

Oprindelige folks viden skal tages alvorligt

Derfor har det også været vigtigt at få oprindelige folks synspunkter med ved forhandlingerne, siger Kalistat Lund.

- Vi har haft nogle meget dygtige folk med på embedsmandsniveau, som har været med til at sætte aftryk på aftale i forhandlingerne sammen med EU og Danmark.

Han er glad for, at oprindelige folk er nævnt specifikt i aftalen hvor der er en passage om oprindelige folk og deres ret til at passe på de landområder, de gennem mange generationer har levet på og af.

- Det er vigtigt at man direkte siger, at oprindelige folks rettigheder skal beskyttes og vores viden skal tages med. Oprindelige folk har altid beskyttet sine områder så mn ikke udrydder de levende ressourcer, der er grundlaget for vores livsvilkår.

Har vedtaget strategi sidste år

Mødet mundede ud i en global aftale om bland andet at beskytte 30 procent af verdens natur til lands og til havs og genoprette 30 procent af den ødelagte natur senest i 2030. I dag er 17 procent af landområderne og 10 procent af havområderne beskyttet. Landende skal også udarbejde strategier for at nå de vedtagende mål. Og der er Grønland i front, understreger naalakkersuisoq.

- Vi er langt fremme i forhold til biodiversitet. Vi har allerede en strategi for 2020-2030 der blev godkendt i 2021, som vi er begyndt at følge. Mange andre lande skal først til at i gang med at lave deres strategier.

Konkret har medlemslandene vedtaget fire mål og 23 delmål for naturen frem mod 2030. Ud over 30 procents beskyttelse af naturen samt genopretning af 30 procent ødelagt natur til lands og til havs er medlemslandene enige om et samlet finansielt bidrag fra I-lande til udviklingslande på minimum 140 mia. kr. om året inden 2025 og 210 mia. kr. om året inden 2030.