Børn og unge

Kalaallit Røde Korsiats ungdomsafdeling får julegave

For første gang har ungdomsaktiviteterne i Kalaallit Røde Korsiat fået en gave fra en virksomhed

Jón Brekku, landedirektør i Banknordik, sammen med Elisa Leth og Stine Nørgaard Otte fra - Inua Kalaallit Røde Korsiat
Offentliggjort

Igen i år har Banknordik valgt udelukkende at sende elektroniske julekort til kunder og samarbejdspartnere. I stedet for at sende julekort med posten har banken valgt at bruge de penge, som den har sparet, på en gave til ungdomsaktiviteterne i Kalaallit Røde Korsiat.

Elisa Leth, ungdomskonsulent hos Kalaallit Røde Korsiat - Inua, er meget glad for støtten, da det er første gang, at ungdomsaktiviteterne i Kalaallit Røde Korsiat har fået en gave fra en virksomhed:

- Det betyder meget for os at modtage denne gave. Konkret betyder det, at vi kan få udarbejdet undervisningsmateriale og videreføre aktiviteter for udsatte unge.

Læs: Unge hjælper unge: De gør fremskridt og bliver mere åbne

Læs: Thomsen savner mere menneskelig kontakt fra politikerne

Jón Brekku, landedirektør i BankNordik, oplyser i en pressemeddelelse:

- Vi har valgt at give et bidrag til ungdomsaktiviteterne i Kalaallit Røde Korsiat på grund af det store arbejde, de gør blandt udsatte unge i Grønland. Deres arbejde er betydningsfuldt for hele samfundet, og Banknordik er glad for at give en hjælpende hånd.

Det er andet år, at BankNordik sender elektroniske julekort og vælger at give en gave til et velgørende formål. Sidste år gik pengene til Kræftens Bekæmpelse.

Powered by Labrador CMS