musikfestival i København
Kærlighed mellem grønlændere og danskere
Kristian Mikkelsen fra Inuit Feet sang på Copenhagen Songwriters Festival som en af de få både på grønlandsk og dansk til publikums store begejstring
Kristian Mikkelsen har været aktiv i foreningen Aarhus Sangskriver Værksted. Efter at have vundet en vandreguitar i 2011 kom der gang i sangskrivningen, og han fik optagelsestid i Aarhus Lydstudie. Prisen ledte ham også til Copenhagen Songwriters Festival, som fandt sted i weekenden, og hvor han deltog for første gange.
- Det er altid en udfordring at skrive med andre, da man hele tiden skal gå på kompromis i forhold til ens egne ønsker om, hvordan sangen skal lyde, og hvilken fremgangsmetode der skal bruges. Dertil skal man tænke højt, så den anden kan følge med i ens tankeproces. Det er jo to universer, som mødes, siger Kristian Mikkelsen.
Læs "Koncertarrangør fra USA: Grønlændere er eksotiske"
Læs "For små til fodbold - men store på musikscenen"
Og det var mange forskellige kulturer, der mødtes til ’Inuit Feets’’ midnatsforestilling, hvor publikum blev spurgt, om der var børn til stede. Da kun de barnlige sjæle råbte højt, blev der plads til de mere lyssky sange om alt fra at sidde alene foran computeren og surfe til kærlighedssange om Havets Moder, hvor grønlandsk og dansk elegant blev flettet ind i sangteksten.
Sangen ’Det Dybe Blå’ skrev Kristian Mikkelsen i sin tid for at forbinde nutiden med historien om Havets Moder.
- Jeg tog en nutidig kajakroer, som møder Havets Moder uden at kende hende. Her er det ham, som inviterer hende ud at spise. Det er for også at inkludere danskerne i sangen, forklarer Kristian Mikkelsen, hvis andre sange hovedsageligt er på grønlandsk.
Læs "Small Time Giants med i svensk duet"
Læs "Grønlandske toner i København"