Kæmperos til dansk energipolitik

Dansk energipolitik får søndag ubetalelig omtale i et af verdens førende dagblade, The New York Times. Her gennemgår den indflydelsesrige kommentator og klummeskribent Thomas L. Friedman udviklingen i Danmark og USA siden oliekrisen i 1973, og sammenligningen får ham til at stemple USA's energipolitik som "ynkelig".

- Gid vi var lige så energismarte som Danmark, sukker Friedman, hvis klummer bringes i over 700 aviser verden over.

Han beskriver i sin artikel, hvordan danskerne har lagt masser af skatter og afgifter på benzin og CO2-udledning, uden at det har skadet økonomi eller beskæftigelse - tværtimod har det styrket innovation og eksport - og hvordan udbygning af vindkraften og den kombinerede kraft/varmeproduktion på kraftværkerne har medvirket til at gøre Danmark til nettoeksportør af energi. Og så er han dybt imponeret over, hvor mange der cykler i København, selv i regnvejr.

Thomas L. Friedman har netop været i Grønland for at bese klimaændringerne omkring byen Ilulissat med egne øjne, ligesom han besøgte lejren på indlandsisen, hvor professor Dorthe Dahl-Jensen og hendes forskerhold fra Københavns Universitet borer iskerner op for at studere klimaets udvikling gennem tiderne.

Turen skete på invitation af klima- og energiminister Connie Hedegaard (K), som også havde formanden for FN's klimapanel, Rajendra Pachauri, med. Efter Grønland tilbragte Friedman nogle dage i København, hvor han mødtes med blandt andre statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og Vestas-direktør Ditlev Engel.

I næste måned udgiver Thomas Friedman i USA bogen "Hot, Flat and Crowded" ("Varm, flad og overfyldt"), som kommer i et førsteoplag på en million eksemplarer. Her slår han til lyd for en grøn revolution i USA og bruger igen det danske eksempel som ledetråd.

Ikke overraskende er Connie Hedegaard godt tilfreds med de avisklummer, der er kommet ud af Friedmans besøg. Selv om det ikke er Friedman, der lægger amerikansk politik, betragter hun hans artikler og bogen som en hjælp i forhold til at få USA med i en global klimaaftale på topmødet i København i december 2009.

- Han er af de mest indflydelsesrige kommentatorer og en af dem, der bliver lyttet til i USA. Han kommer overordentlig langt rundt med sit budskab, og derfor tænkte jeg, da jeg spiste morgenmad med Friedman i Washington i marts, at det ville være interessant at få ham til Grønland. De næste måneder skal han rundt og promovere sin ny bog, så han kommer i samtlige toneangivende medier i USA. Han er en af dem, der kan være med til at ændre opinionen, siger Connie Hedegaard.

Amerikanerne er som bekendt meget optagede af, om kampen mod klimaændringer og olieafhængighed går ud over økonomien, tilføjer hun.

- Derfor er det interessant, når Friedman medtager nøgletallene fra det danske eksempel og viser, at det har perspektiver for dansk erhvervsliv, hvis vi gør det rigtigt med vindenergi og nye teknologier, siger Connie Hedegaard.

Både hun og statsministeren har i flere omgange haft prominente udenlandske politikere med til Grønland, for at de ved selvsyn kunne betragte den smeltende indlandsis - blandt dem forbundskansler Angela Merkel, EU-Kommissionsformand José Manuel Barroso og Republikanernes præsidentkandidat, John McCain, samt en række amerikanske senatorer.

- Det er også vigtigt at have senatorerne med til Grønland. Men når vi siger, at USA har nøglen til fremdrift i de internationale klimaforhandlinger, så er det selvfølgelig afgørende at arbejde på alle niveauer med både beslutningstagere og meningsdannere. Det er givet, at nogle af de store medier i USA har meget stor påvirkningskraft, siger Connie Hedegaard.