Uro i Siumut
K. Jeremiassen bliver - men ingen nikkedukke
Hans Enoksens planer om at stifte et nyt partii får ikke Kristian Jeremiassen fra Siumut til at følge ham
Medlem af Inatsisartut for Siumut Kristian Jeremiassen, der har kritiseret sin partiformand Aleqa Hammond, har ingen planer om at forlade Siumut.
Men han vil ikke holde tilbage med kritik mod Naalakkersuisut, hvis han føler, at der bliver handlet forkert, understreger Kristian Jeremiassen over for Sermitsiaq.AG.
Læs: Dét skal Hans Enoksens parti hedde
Kristian Jeremiassens nære kammerat, og som han havde et tæt samarbejde med i Siumut, Hans Enoksen er nu gået i gang med at indsamle underskrifter for at stifte et nyt parti.
Læs: AG: Skræmmende mangel på politisk dømmekraft
Vil aldrig forlade Siumut
- En ting er sikkert. Jeg er ikke blot en automatisk stemmeknap for Siumut. Jeg vil ikke holde mig tilbage med rette skarp kritik mod Naalakkersuisut, hvis det bliver nødvendigt for mit land og befolkningen, siger Kristian Jeremiassen til Sermitsiaq.AG.
Partii Inuit meddelte onsdag, at partiet ikke længere er parlamentarisk grundlag i Inatsisartut for Naalakkersuisut. Dermed er koalitionens flertal skrumpet til ét mandat.
- Jeg vil gerne slå fast, at jeg aldrig vil forlade Siumut, siger Kristian Jeremiassen.
Han opfordrer nu til, at fokus bliver rettet mod politiske sager i stedet for personsager.
- Vi har mange opgaver foran os som fiskeriet, yderområderne og anlægsopgaver i yderområderne. Det er nu på tide at bruge kræfterne på personsager, siger Kristian Jeremiassen.