Annonce
Juridisk faderløse: Vi har stadig et hængeparti med staten
Det sidste punktum er ikke sat i historien om de juridiske faderløse. Staten bør fortsat kompensere for, at de faderløse mister arveretten, hvis faren er død, anfører talsperson Tida Ravn.
I starten af 00’erne blev kampen indledt for at de juridisk faderløse i Grønland kunne opnå samme rettigheder i forhold til faderskab og arv, som andre børn født uden for ægteskab.
Annonce
Kampen bar frugt og adskillige år senere, i 2014, trådte en lov i kraft, der sikrede de juridisk faderløse ret til at starte en faderskabssag og, når det er fastslået, arveret efter faren og hans slægt, samt ret til at tage hans efternavn. Det skriver avisen AG.
Imidlertid har man ikke ret til en del af arven, hvis faren viser sig at være død, og boet er delt. Og i de tilfælde bør staten gå ind og give en kompensation, påpeger Tida Ravn, der er talsperson for gruppen af juridisk faderløse, efter deres forening gik i opløsning for nogle år siden.
I kølvandet på sidste uges officielle undskyldning og kvarte million-erstatning til de såkaldte eksperimentbørn, har AG spurgt om det får de juridisk faderløse til at ville søge økonomiske kompensation.
Tida Ravn fastslår, at selv om hun har fulgt sagen om eksperimentbørnene med interesse, er ønsket om en statslig kompensation for at opgive arveretten noget, der har været fremført for år tilbage.
- Det er noget, vi har ønsket i lang tid. Og vi har aldrig fået det endeligt afklaret, mener Tida Ravn.
Læs hele artiklen i ugens AG, som du kan downloade og købe herunder: