forældrerolle
Julie suger snot
Sangerinden Julie Berthelsen bruger en gammel grønlandsk tradition, når sønnen har tilstoppet næse
Man behøver ikke andre redskaber end sig selv, når små børn har tilstoppet næse. Det fortæller Julie Berthelsen til magasinet Vores Børn. Hun puster godt ud og suger snotten ud af sønnens næse.
Stort set alle forældre til småbørn oplever, at deres barn får tilstoppet næse, hvor Kleenex ikke er til megen hjælp. Magasinet Vores Børn giver sine læsere inspiration med hjælp fra Julie Berthelsen - hvis altså de danske forældre har mod til at bruge den gamle grønlandske tradition.
- De kan jo ikke pudse næse, når de er så små, så man suger simpelthen snot ud af deres næser med munden! Min mor gjorde det på min lillebror som barn, men jeg havde aldrig troet, at jeg selv ville gøre det. Før var jeg nemlig ret sart med alt, hvad der havde med snot, slim og afføring at gøre, fortæller Julie Berthelsen til Vores Børn.