julen sig nærmer

Juleshowet bliver sendt fra Katuaq i år

DR’s ‘Julehilsen til Grønland’ der siden 1932 har været sendt fra Danmark, bliver i år sendt fra Nuuk

Julie Berthelsen skal være vært ved 'Julehilsen fra Katuaq' sammen med Mike Fencker Thomsen
Offentliggjort

Katuaqs årlige adventskoncert bliver centrum for julehilsnerne fra Grønland under DR’s ‘Julehilsen fra Grønland’, som i år bliver sendt fra Hans Lynge Salen i Katuaq. Det sker søndag den 30. november.

Sådan lyder det fra Katuaq i en pressemeddelelse.

Julie Berthelsen og Mike Fencker Thomsen er værter til showet, der siden 1932 er blevet sendt gennem radioen og senere gennem tv fra Danmark til Grønland.

I år optager DR Julehilsner fra Grønland, hvor man optager fra flere byer, heriblandt under koncerten i Katuaq.

DR’s Big Band spiller ikke i showet som de plejer, men lokale kunstnere og kor vil sørge for at julestemningen forbliver som altid.

Man vil blandt andet opleve koret Qissiat, sangerinden Nina Kreutzmann Jørgensen, Pele Møller, Hanne S. Immanuelsen, Jim Milne, David Manumina, Kristian Gintberg og Nordisk Koncertkor.

'Julehilsen fra Katuaq' bliver optaget af DR og KNR, og den bliver sendt på DR i juledagene.

Powered by Labrador CMS