Royal Greenland
Juleklip med tunge og saks
Royal Greenlands medarbejdere på fabrikken i Paamiut havde stor succes, da de indbød til hygge og juleklip.
Søndag holdt Royal Greenlands fabrik i Paamiut julehygge for alle medarbejderne og deres familier.
- Det var et velbesøgt og hyggeligt samvær, hvor børnene fik en dejlig dag. Der blev også uddelt julepakker til vore medarbejdere, fortæller fabrikschef i Royal Greenlands fabrik i Paamiut, Jan Jørgensen ifølge selskabets hjemmeside.
Under det velbesøgte arrangement med cirka 100 deltagere blev der serveret varm kakao, julebag, saftevand og slik til de fremmødte.
Julepakkerne til medarbejderne indeholdt julemad til familierne, slik til børnene samt smagsprøver af ny producerede tørret torsk, produceret på Royalgreenland fabrik i Paamiut.
- Det er bestemt ikke sidste gang vi vil kombinere juleklip og uddeling af julepakker. Julepakkerne blev modtaget med smil og taknemmelighed, siger Jan Jørgensen.