Jordemoderforening kritiserer: Ledelse fremlagde scenarie med to fødesteder

Sundhedsledelsen har ifølge Jordemoderforeningen præsenteret et bud på det grønlandske sundhedsvæsen i 2035 ved et ledelsesseminar. I scenariet var der kun to fødesteder i landet, og det vækker kritik fra jordemoderforeningen Ernisussiortut Kattuffiat, der mener, at episoden viser, at ledelsen har et forkert fokus.

Jordemoderforeningen kritiserer ledelsen i sundhedsvæsenet for at ville centralisere fødsler yderligere.
Offentliggjort

Sundhedsledelsen arbejder imod de politiske ønsker, når ledelsen på et nyligt seminar præsenterer et bud på sundhedsvæsenet her i landet i 2035 med kun to fødesteder.

Ledelsen burde i stedet fokusere på, hvordan man kan bevare flere fødesteder.

Det siger den afgående formand for Jordemoderforeningen Ernisussiortut Kattuffiat (EK), Anne Schurmann.

- Stik imod den politiske dagsorden arbejder Sundhedsledelsen (SL) med deres egen. De ønsker at centralisere alle fødslerne, således man i fremtiden kun kan føde på DIH og evt i Ilulissat.

- Udmelding viser forkert fokus

- SL har netop præsenteret deres bud på Det Grønlandske Sundhedsvæsen anno 2035 på det seneste ledelsesseminar. Og her har man udtrykt et ønske om centralisering af fødsler, med bekymring for bemandingen af fødestederne i fremtiden som begrundelse, skriver Anne Schurmann i et læserbrev i avisen Sermitsiaq.

Overfor Sermitsiaq.AG uddyber hun kritikken og forklarer, at ledelsens udmelding på seminaret skabte bekymring for fremtiden blandt jordemødre på kysten. Ledelsen har ifølge Anne Schurmann efterfølgende understreget, at intet er besluttet, og at emnet var på dagsordenen for at komme med input til det politiske lag.

Men udmeldingen viser et forkert fokus, mener jordemoderformanden:

- Når man bruger kræfter på det på et ledelsesseminar, så er det jo imod det, der er meldt ud politisk, og som de er ansat til at arbejde efter, siger Anne Schurmann.

Flere fødesteder er lukkede

Debatten om fødesteder er dukket op gentagne gange gennem flere år. Senest vakte det kritik fra flere sider, da det i august kom frem, at fødende kvinder i Sydgrønland skulle til Nuuk resten af året.

Det skyldes, at Qaqortoq Sygehus ikke længere kunne fungere som fødested, fordi det ikke var lykkedes at tiltrække det nødvendige personale.

Flere fødesteder er blevet midlertidigt lukkede de senere år - herunder Maniitsoq, Uummannaq og Aasiaat.

Anne Schurmann mener, der er forskellige muligheder, der bør undersøges for at bevare fødestederne. Hun anerkender, at det er svært at tiltrække den nødvendige lægefaglige arbejdskraft, men her har hun et konkret forslag:

Foreslår træning af læger

- Vi har tidligere foreslået, at man ansatte lægerne lidt før. Det skal være nogen, der har noget operationserfaring, så kunne de starte på en fødselsafdeling i Danmark 14 dage inden ansættelse i Grønland. Så kunne de få trænet at lave et kejsersnit.

- På en afdeling i Danmark laves der måske fem kejsersnit på en dag, og så får man det ligesom i hænderne og får en træning. Der er jo ikke mange kejsersnit på kysten, siger Anne Schurmann.

Hun advarer imod, at de kompetencer, der er vigtige for at kunne lave et kejsersnit, også er vigtige i andre forhold:

- Hvis de akutte kompetencer forsvinder, betyder det jo også, at hvis du får blindtarmsbetændelse, så er der heller ikke nogen til at fikse det, siger Anne Schurmann.

Jordemødre kan hjælpe livsstilsændringer på vej

Jordemoderforeningens ønske er, at der bevares fødesteder på alle regionssygehusene, således at der er jordemødre, der kan følge alle gravide i regionerne.

- Det bedste er et fødested i hver region, der kan tilbyde en god svangreomsorg og nå ud i hele regionen, hvor gravide bliver undersøgt ofte i graviditeten, så man kan se, at barnet vokser, som det skal, holde øje med at blodtrykket ikke stiger og vejleder så de holder sig sunde og raske, siger Anne Schurmann, der tilføjer, at jordemoderen også har andre funktioner end at sikre fostret:

- Når man er gravid er man topmotiveret for at lave livsstilsændringer

- Det handler dels om rygning og misbrug, men det handler også om, hvordan man er en familie og sætter nogle overvejelser i gang, fordi man gerne vil sine børn det bedste.

- Det er en rigtig ærgerlig tid at misse, fordi man ikke har nogen fagpersoner til at give den omsorg, det kræver at puste til motivationen og få dem i den rigtige retning, siger Anne Schurmann.

Sermitsiaq.AG har i sidste uge forsøgt at få en kommentar til kritikken fra sundhedsledelsen. Det er ikke lykkedes inden for deadline til denne artikel.

Powered by Labrador CMS