Jollefiskere for vild i tågen

Politiet i Nanortalik modtog 2. april 2013 kl. 1846 henvendelse fra en bekymret borger, hvis mand var på sælfangst på storisen.

Manden var sammen med en anden jævnaldrende mand og en 14 årig dreng. De havde oplyst, at de var blevet overrasket af tågen og havde mistet orientering og i deres forsøg på at finde hjem, var de løbet tør for brændstof.

De havde hverken haft redningsmidler, radioudstyr eller andet nødsendere med i jollen, og deres eneste kommunikationsmiddel var en mobil telefon.

Politikutteren Sisak III og Inspektionsskibet, Knud Rasmussen blev sendt til området, hvorfra eftersøgningen i første omgang blev foretaget af skibene. Der havde i løbet af natten været telefonisk kontakt med de savnede/nødstedte, som overfor politikutteren kunne oplyse, at de havde kunnet se deres projektører. Men redningsfartøjerne var ikke i stand til at pejle sig ind til dem i første omgang.

Klokken syv næste morgen havde man sidste kontakt med de nødstedtes mobil telefon.

På grund af varsling om stormvejr med op til 30 m/s og i betragtning af, at eftersøgning med skibene, havde varet i cirka otte timer, blev det i samråd med Politioperativ sektion og Arktisk Jommando besluttet at indsætte assistance i form af helikopter.

Kl. 1000 lettede en helikopter fra Qaqortoq med politifolk ombord, som herefter indgik i eftersøgningen. Første flyvning med helikopteren gav ikke noget resultat. På anden flyvning og efter cirka timers eftersøgning med helikopter, blev de savnede lokaliseret ca. 45 km/24 sømil vest for Nanortalik på åbent hav. Vejret på tidspunktet var allerede begyndt at blæse op, men de nødstedte blev dog efter cirka 1 time, samlet op af Politikutteren og sejlet ind til Nanortalik.

Alle tre var i god behold
Politiet vil gerne opfordre alle, der skal ud og sejle om at tænke sig godt om, før man tager ud og sejle. Af hensyn til egen sikkerhed bør man anskaffe sig det nødvendige redningsudstyr, herunder nødsendere, da en investering på ca. kr. 2.000,- vil kunne gøre en afgørende forskel på om man bliver fundet eller ej.

- Eftersøgningen kunne have været undgået, hvis de nødstedte havde haft en GPS med, hvorved de nødstedte selv ville kunne have sejlet hjem eller opgivet koordinaterne til eftersøgningsskibene, som herefter ville kunne sejle direkte til dem. Hvis man have haft en VHF radio, ville det endvidere have været muligt for politikutteren at pejle sig ind på de nødstedtes position og derved fundet dem meget hurtigere, siger Carl Sværd, fungerende operativ leder ved Grønlands Politi.