Landsretten prøver at tilpasse sig et stort antal vidner i bedragerisagen, så Lars-Emil Johansens forklaring foregår i flere omgange. Den bliver lidt kortere end Møller-Sørensens, som tog meget af mandagen. Vi behøver heldigvis ikke gentage det hele.
Forsvarerne præsenterer mandag og tirsdag mails og Messenger-beskeder udvekslet mellem Johansen og Møller-Sørensen. De stammer fra aflæste telefoner og er ny information siden sagen i kredsretten, der endte med en dom på seks måneders anbringelse til hver.

Forsvaret vil hermed slå fast for retten, at der var en rigtig aftale, hvor der blev udført rigtigt arbejde for Kommuneqarfik Sermersooq.
Rejse til Danmark gennemgået
Dette arbejde var både i form af undersøgelser til at oprette det sociale tilbud Kofoeds Skole i Tasiilaq og andre ting, ifølge forsvaret. Mandag så vi en forespørgsel fremsendt af Johansen til et advokatfirma, hvor Johansens stilling fremgår. Modtager var Ole Spiermann, bestyrelsesformand for Bruun & Hjejle.
Retten har gennemgået en rejse til Danmark, som angivelig foregår for at undersøge forudsætningerne for den meget omtalte Kofoeds Skole i Tasiilaq. Kofoeds Skole er ikke en decideret skole, men en selvejende social institution, der er blevet udviklet i Danmark.
Lars-Emil Johansen skrev til Lars Møller-Sørensen, at han havde orienteret daværende borgmester Charlotte Ludvigsen (IA) om deres samarbejde. Det erindrer Ludvigsen ikke selv, sagde hun mandag. Hun afviste dog heller ikke fuldstændig, at det kan være sket.
Lars-Emil Johansen har også haft et møde med vicekommunaldirektør Marie Fleischer, mens Møller-Sørensen var sygemeldt. Hans hensigt var at præsentere sig som konsulent for kommunen, skrev han til Møller-Sørensen.
Afviser anklagers udlægning
Tirsdag i retten fremlægges mere materiale, hvor Johansen beskriver sin rolle for en privat kontakt.
Anklager Bo Bjerregaard tror på, at Lars-Emil Johansen har været aktiv i forskellige sammenhænge, blandt andet i forhold til Tasiilaq. Han mener imidlertid, at arbejdet ikke er foretaget for Kommuneqarfik Sermersooq. For eksempel når Johansen efterspørger “facts om boligbyggeri til brug for mit kommende lobbyarbejde”.
– Jeg har arbejdet som konsulent for kommunaldirektøren, fastholder Lars-Emil Johansen gennemgående i retten.
Der bliver også fremlagt en korrespondance, som – ifølge anklageren – giver indtryk af, at Lars-Emil Johansen faktisk er på hold med Gudmundur ‘Gujo’ Thorsteinsson, den tidligere forstander for Kofoeds Skole i Nuuk.
På et tidspunkt skriver Johansen til Thorsteinsson, at han holder Kommune-Lars i kort snor. Lars-Emil Johansen står ved at have skrevet sådan, men afviser anklagers udlægning af de linjer.