Nuuk

Jern- og Metalskolen ramt af skimmelsvamp

Mellemgangen på Jern- og Metalskolen i Nuuk er ramt af omfattende skimmelsvamp

Arkivfoto af Jern- og Metalskolen
Offentliggjort

Jern- og Metalskolen i Nuuk er ramt af omfattende skimmelsvamp.

Det er mellemgangen i bygningen, der er ramt af skimmelsvamp, oplyser skolens forstander Jokum Møller til Sermitsiaq.AG.

- Skolen bliver ikke lukket på grund af det, men hele mellemgangen skal forsegles. Medarbejderne og eleverne på skolen kan gå gennem opgangen, men det vil ikke være tilladt at opholde sig på mellemgangen i en længere tid, siger Jokum Møller.

Han oplyser samtidigt, at klasseværelserne og kontorerne ikke er ramt af skimmelsvamp.

- Der vil blive foretaget yderligere undersøgelser om skimmelsvampen har spredt sig. Og det er først muligt at at reparere skaderne til sommer på grund af, at det er vinter. Men der vil blive sat opsugningsapparater, så der ikke kommer luft ind, fortæller Jokum Møller.

Powered by Labrador CMS