Annonce
Jeppe som gæstekok i TV2
TV2 har inviteret køkkenchefen fra Hotel Hans Egede som gæstekok i Godmorgen Danmark torsdag morgen.

Jeppe Ejvind Nielsen har de seneste par år haft stor succes med sin nyskabende og kreative ledelse af køkkenet på gourmetrestauranten Gertrud Rask Spisehus i Nuuk, hvor grønlandske råvarer tilberedes på helt ny måder.
Annonce
I 2006 blev køkkenchefen kåret som Årets kok i Grønland, da han dystede med sine kokke-kolleger i Sydgrønland.
Godmorgen Danmark har tradition for at invitere nogle af kongerigets mest nyskabende, interessante og kreative kokke i studiet. Nu er turen så kommet til én af Grønlands kulinariske ildsjæle.
Programmet produceres af Nordisk Film og sendes direkte i studierne på Københavns Hovedbanegård.