Jens Napaattooq-sagen i Østre Landsret

Sagen om tidligere landsstyremedlem Jens Napaattooq, der ankede sin dom på fire måneder i anstalt fra Landsretten i november 2007, kører nu i Østre Landsret.

Jens Napaattooq mens han endnu sad i Landsstyret. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Hjemmestyret, der stævnede Jens Napaattooq for misbrug af sin repræsentationskonto, da han var landstyremedlem for boliger og infrastruktur, ankede afgørelsen i Landsretten på fire måneder i anstalten til Østre Landsret, og i dag blev sagen genoptaget i Nuuk.

Tre dommere fra Østre Landsret er kommet til Nuuk, og det forventes at der falder dom fredag.

Jens Napaattooq blev fyret som landsstyremedlem i 2005, efter at pressen begyndte at skrive om hans repræsentationsmiddage, som blandt andet blev serveret i Charoen Porn i Nuuk, og hans berømte stripbar-besøg på Wonderbar i København.

Jens Napaattooq er tiltalt for i alt 120 forhold, der alle er betalt over repræsentationskontoen. Forholdene beløber sig til i alt 128.366,25 kroner.

Der har været utallige middage og sammenkomster med familie, venner, partikammerater, bekendte og embedsmænd betalt med repræsentationskotoen, og grunden til repræsentationen er ofte blevet beskrevet som ”politiske drøftelser og sonderinger”.

Landsretten indkaldte 25 vidner, hvoraf de fleste har været middagsgæster i Napaattooqs tid som landsstyremedlem. De fleste vidner mente dog ikke, at de middage, de var inviteret til havde været af repræsentativ art.

Powered by Labrador CMS