Annonce
Jens-Frederik Nielsen: Hvad koster det?
Demokraatits formand vil vide, hvad afgiftsnedsættelser og skattelettelser koster landskassen. Og så vil han vide, hvor meget landskassen kan spare på drifts- og anlægskonti over en bred kam.
Under valgkampen var Demokraatits formand ude og foreslå en nedsættelse af afgifter på madvarer. Og selvom Demokraatit sidder på den anden side af bordet, end der hvor magten ligger, så har Jens-Frederik Nielsen ikke sluppet ideen.
Annonce
I et paragraf 37 spørgsmål eller rettere 14 spørgsmål har formanden nemlig fået belyst priserne for at nedsætte afgifter på en lang række ting, der også omfatter alkohol, sukker og tobak.
Naalakkersuisoq for Finanser Asii Chemnitz Narup understreger i sit svar med de estimerede beløb, at en nedsættelse af indførselsafgiften på alkoholiske drikke, sukker og tobak også kan forventes at øge udgiftspresset inden for det sociale område og på sundhedsområdet.
Skattenedsættelser
Udover nedsættelse af afgifter på varer, har formanden fået svar på, hvad en sænkning af selskabsskatten til 20 procent fra de nuværende 25 procent vil betyde, hvor meget det koster at sænke indkomstskatten samt at hæve beskæftigelsesfradrag og personfradrag.
Personfradraget er ikke blevet reguleret i henhold til inflation og den generelle prisudvikling siden 2005. Jens-Frederik Nielsen vil derfor gerne vide, hvad fradraget ville udgøre i 2021, såfremt det var blevet pristalsreguleret siden 2005, og hvor meget det vil koste landskassen at gennemføre reguleringen.
I svaret fremgår det, at personfradraget ville udgøre 66.000 kroner i stedet for de nuværende 48.000. En tilpasning af personfradraget til 66.000 kroner vil ifølge Naalakkersuisut reducere det samlede provenu af indkomstbeskatningen med 342 mio. kr. årligt.
Det er dog ikke Landskassen, der får hele regningen. De 80 millioner vil vedrøre Landskassen, mens de øvrige 262 millioner kroner vil vedrøre kommunerne.
Hvor skal pengene findes?
Demokraatit-formanden vil også vide, hvad det betyder for Landskassen, når en person går fra at være på offentlig forsørgelse til at komme i arbejde. Besparelse: mellem 130.000 kr. og 180.000 kr. årligt.
Og så vil han vide, hvor meget der kan spares ved at tage én procent fra alle drifts- og tilskudsbevillinger på finansloven. Det var med denne manøvre Jens-Frederik Nielsen selv planlagde at finansiere afgiftsnedsættelserne på kaffe, te og kød, som han foreslog under valgkampen.
En generel besparelse på alle drifts- og tilskudsbevillinger på finansloven vil medføre mindreudgifter på 56 millioner kroner årligt, oplyser naalakkersuisoq for finanser.
I svaret understreger Asii Chemnitz Naarup, at man ikke ”bare” kan spare en procent på alle konti, da der eksempelvis kan være hovedkonti, hvor selvstyret har påtaget sig kontraktlige forpligtelser. Derfor vil besparelsen blive mindre end de 56 millioner, lyder det.
Jens-Frederik Nielsen spørger slutteligt, hvornår Naalakkersuisut forventer at gennemføre den varslede skattereform, og hvordan man vil sænke udgifterne til konsulentydelser i Selvstyret.
Læs spørgsmål og svar HER
Udgifter pr. år ved nedsættelse af afgifter og skat samt stigning i fradrag:
Selskabskat: 60.000000
Kaffe: 1.989.258
Te: 94.768
Kød: 18.541.000
Alkohol 19.700.000
Tobak: 16.600.000
Sukker: 9.700.000
Beskæftigelsesfradrag: 5.000.000 (øges med 1000 kr.)
Tilpas personfradrag: 342.000.000
Indkomstskat 1% 112.000.000
I alt 585.625.026
Indtægter pr. år:
Borger fra forsørgelse til job 130.000-180.000 pr person pr. år
Besparelser på drift-og tilskudsbevillinger 56.000.000