ÅBNINGSTALE
Jens-Frederik: Der skal gang i hjulene
Formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), holdt fredag sin debuttale. Han appellerer til sammenhold og optimisme i samfundet, men som bekendt står landet over for store økonomiske udfordringer, og en finanslov der fordrer til mådehold.
Formanden for Naalakkersuisut, Jens Frederik Nielsen (D) holdte sin debuttale i sin nye funktion fredag.
Foto: Oscar Scott Carl
Fra valget til Inatsisartut den 11. marts i år og fra den meget brede koalition trak i arbejdstøjet den 28. marts, til nu, hvor det nye Inatsisartuts første efterårsmøde er gået i gang, er der gået lidt over et halvt år.
Tiden fra valget til nu, har været brugt til at få afsluttet eller fortsætte den tidligere koalitions arbejde samtidigt med, at den nye koalition har igangsat nye tiltag. Men fra nu af kan man sige, at overgangen er overstået, og at koalitionen nu kan skue fremad.
Formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, har fredag leveret sin første åbningstale.
Selskabsskatten skal være gunstigere
Sermitsiaq har efterfølgende spurgt Jens-Frederik Nielsen, hvilke planer Naalakkersiusut har for at realisere de målsætninger, han konkret har nævnt om, at gøre landets økonomi mere robust:
Det sagde Formanden for Naalakkersuisut skal ske de kommende fire år
- For det første kan I forvente, at vi passer på økonomien.
- For det andet kan I forvente, at vi gør det mere attraktivt at arbejde frem for at være på passiv forsørgelse. Vi har brug for, at flere bidrager til fællesskabet.
- For det tredje kan I forvente, at vi tager fat på pensionerne. Vores ældre fortjener tryghed og respekt, og vi skal have et pensionssystem, der er til at forstå, som er fair, og som holder i længden. Det er en reform, vi ikke kan udskyde, og som vi vil tage fat på med ansvarlighed.
- For det fjerde kan I forvente, at vi rydder op i det offentlige system. Mange oplever i dag, at det er uoverskueligt og langsomt, når man har brug for hjælp. Vi vil gøre det mere enkelt og mere effektivt
- For det femte kan I forvente, at vi styrker Grønlands stemme i verden. Vi er et lille land, men vi har en unik stemme og et ansvar for at bidrage til en bedre verden.
- For det sjette kan I forvente, at vi skaber bedre vilkår for erhvervslivet. Fiskeriet skal fortsat være stærkt og have ordentlige rammer til at udvikle sig. Turismen skal vokse og skabe værdi lokalt. Og vi skal tiltrække investeringer i råstoffer og nye erhverv.
- Det er vigtigt, at vi følger koalitionens målsætninger. Vi har jo derigennem sat os som mål for netop at styrke landets økonomi. I min tale lagde jeg stor vægt på, at der skal gang i erhvervsudviklingen i landet, og at vi dertil må skabe gode rammer for erhvervslivet. Men selvfølgelig med respekt for landet og befolkningen.
Men at man på politisk plan vil fremme erhvervslivet er jo noget, der igennem mange år er blevet drøftet og lavet tiltag for, men vi er dem vi er, vi er få og vort land er meget langstrakt. Erhvervslivet er meget følsom overfor politiske tiltag, eksempelvis nu i forhold til de varslede ændringer i skattepolitikken i forhold til erhvervslivet, og der er opstået modstand fra erhvervslivet, hvordan vil i imødekomme deres ønsker og krav?
- Erhvervslivets fundament og grundlag er meget vide, og hvis man kikker på koalitionsaftalen har vi klare planer i forhold til skattereformen. En af de kommende konkrete tiltag er gunstigere forhold i forhold til selskabsskatten. Men grundlaget for ændringer skal selvfølgelig være velforberedt, inklusionen af de berørte skal være god, og det vil vi sikre.
Jens-Frederik: Vi skal tænke stort
- Men vi skal også være opmærksomme på at landets eneste indtægtsgivende erhverv er fiskeri. Vi er på vej til udvide med turismen, men der skal være flere, og derfor skal vi turde tænke stort, og ved at give gode rammer samt ved at give den nødvendige infrastruktur, og det vil vi sørge for at skabe.
Men der er også interesse for at investere i Grønland, men de er tilbageholdende, da der i Grønland er tendens til en isolationistisk politik, hvor man hele tiden på politisk og dermed lovgivningsmæssigt blokerer udefrakommende investeringer, blandt andet med krav om at man skal bo i landet i så og så lang tid, hvis man skal kunne investere, skal sådanne meget stramme krav fortsættes eller er der ændringer på vej?
- Det er noget, vi hele tiden bør overveje og balancere, men selvfølgelig skal vi beskytte de lokale erhvervsaktører, men der er også behov for at finde eksterne investorer i mange brancher.
- Det er derfor vigtigt, at vi er opmærksomme og på politiske plan giver de rigtige rammer. Så på den ene side skal vi beskytte vores erhvervsliv, men samtidigt skal det ikke betyde, at vi udelukker eksterne investorer.
- Mit ønske er, at der er balance, og at vores eksisterende erhvervsliv, som har behov for eksterne investeringer også får mulighed for det, og at de dermed gives mulighed for at supplere hinanden, det vil nemlig gavne os alle.