urandebat

Jens-Erik Kirkegaard i aftenens ’Deadline’

Torsdag aften sætter ’Deadline’ på DR2 igen fokus på uranudvinding i Grønland

Torsdag aften er Jens-Erik Kirkegaard gæst i ’Deadline’ på DR2
Offentliggjort

For anden uge i træk sætter DR2’s ’Deadline’ fokus på uranudvinding herhjemme.

I aften, torsdag, forsøger naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard fra Siumut at overbevise omverdenen om, at det er fornuftigt, at den stærkt omdiskuterede nultolerance-politik over for uran som biprodukt ved mineraludvinding efter alt at dømme bliver ophævet 24. oktober.

I en optakt til udsendelsen står der:

- Hvem har magten? Hvem har det sidste ord, når det gælder uran? Skal Grønland spørge om lov i København, før man giver tilladelse til udvinding af uran? Det mener den danske regering. Så hvem har magten - Grønland eller Danmark?

I sidste uge var professor i geologi Minik Rosing gæst i 'Deadline'-studiet, hvor han fortalte om den overordnede problemstilling med uranudvinding i Grønland.

Læs: Minik er i tvivl om uran-udvinding

Læs: Urandebat i aftenens ’Deadline’

'Deadline' på DR2 begynder klokken 22.30.

Powered by Labrador CMS