Jens B. tror på fremgang
Den nye ledelse i Demokraterne vil sikre vælgerfremgang, tror formand Jens B. Frederiksen
Demokraterne har fået flere nye ansigter i partiets politiske ledelse. Og det glæder formand Jens B. Frederiksen, der med sit nye hold har en klar ambition for det kommende valg:
Læs "Palle trækker sig fra Demokraternes top"
- Vi skal gå frem ved næste valg. Og det er realistisk, siger han i dag til Sermitsiaq.AG.
Men det forhindrer ikke Jens B. Frederiksen i at rose Palle Christiansen, der altså nu takker af efter ti år som politisk næstformand:
- Jeg er sikker på, at vi ikke ville være, hvor vi er i dag, hvis ikke det var for Palle, siger Jens B. Frederiksen, der fastslår, at hans år med Palle Christiansen som politisk næstformand har været ’fantastiske’.
Læs "Palle om exit: Jeg stopper på toppen"
Ikke desto mindre er der også stor tilfredshed med partiets nye ledelse – og Palle Christiansens arvtager, politisk ordfører Anda Uldum.
Udvikling er sundt
- Anda er det helt rigtige mand på posten. Han har udviklet sig meget, siden han er blevet medlem og formand af finansudvalget, lyder vurderingen fra Jens B. Frederiksen, der understreger, at udvikling og udskiftning i partitoppen er sundt.
- Gælder det også din post?
- Min nuværende post er ikke min til al evighed. Jeg håber da også, der kommer nogen og banker på min dør og siger jeg er blevet for gammel, når den tid kommer, siger han. Han understreger dog samtidig, at han fortsat mener, han har nogle gode år i sig.
Læs "Anda: Naalakkersuisut er ikke min mission"
Jens B. Frederiksen vil ikke kommentere om den nye ledelse i Demokraterne får betydning for hvem, der skal repræsentere Demokraterne i Naalakkersuisut, men henviser til, at det ikke er usædvanligt, at medlemmer af Naalakkersuisut ikke er medlem af deres partis ledelse.