Jeg tror ikke på de store ændringer

EKSTRA: Nyhedshjemmesiden Sermitsiaq.AG bringer frem til valget en række udvalgte artikler i fuld længde fra mediehusets to landsækkende aviser Sermitsiaq og AG. Det sker ud fra et publicistisk ønske fra ledelsens side om at tilføre vælgerne mest mulig viden og journalistik forud for valget den 6. april. Artikler fra nye aviser vil ikke blive offentliggjort på nettet samtidig.

Politik handler om forberedelse af fremtiden og planlægning. Hvilken retning vil vi, og med hvilke midler kan vi realisere dem. Det handler om at lægge et budget, siger Lars-Emil Johansen, der ved ikke forventer en større ændring af fordelingen af partikandidater ved valget tirsdag efter påske.

Han sidder ved spisebordet i sit hjem i bydelen, Qinngorput, i Nuuk med en bærbar og nogle stykker papirer i hånden. Bagved hænger der et portrætmaleri af Siumuts grundlæggerne, Jonathan Motzfeldt, Moses Olsen og ham selv, bedre kendt som ”pingajoqqat”, de tre isbjørne.

- Dengang drømte vi om udvikling af turismen, fiskeriet og lufthavne og meget andet. Hver del af landet har forskellige muligheder. Det var dem, vi satte en plan for i sin tid, og det er det, som de nuværende politikere skal lægge en plan for. Og så skal økonomien hænge sammen, forklarer han.

Grønland indførte i 2009 Selvstyret og forhandlingerne med den danske stat endte med, at det årlige bloktilskud ikke længere forhøjes.

- Vi er nødt til at kigge os om efter nye indtægtskilder, da værdien af kronen bliver mindre og mindre. I stedet for at tale om muligheder, skal der handling til nu. Målet bør være, at vi får en indtægt fremover på 1 milliard kroner årligt, siger Lars-Emil Johansen.

Kvanefjeld

Kvanefjeldet i Sydgrønland har på det seneste sat sindene i kog hos partierne i Inatsisartut, og især Naalakkersuisuts ”Høring af VSB- og VVM-redegørelse for sjældne jordartsprojektet ved Kuannersuit” splitter partierne ad. Det kan den tidligere partiformand og formand for Naalakkersuisut nikke genkende til.

- Den debat har vi haft siden 2010 og 2011. For mig ligger landet sådan, at der ikke er problemer, som der ikke kan findes løsninger på. Det gælder om at bane vejen for muligheder, i stedet for at bare at sige, at det er umuligt, siger Lars-Emil Johansen.

Inuit Ataqatigiit går blandt andet til valg på, at de vil stoppe høringen, hvis de får mandat til det. Siumut mener, at der er fordele for hele samfundet at udvinde mineraler i Kuannersuit, hvis det ikke er til fare for mennesker og miljøet. I øvrigt mener Siumut, at det vil være i strid med lovgivningen, hvis høringen stoppes i utide.

- Men når vi står i en situation, hvor vi har brug for ekstra penge, kan vi ikke komme udenom Kvanefjeldet. Men det er selvfølgelig op til vælgerne, og jeg er sikker på, at det bliver et af de store emner til valgkampen.

Det liberale parti, Demokraatit og det socialistiske parti, Inuit Ataqatigiit sad sammen i en koalition i perioden 2009-2013 og en af deres kæpheste var, at de hellere ville have fokus på områder, som de kunne arbejde sammen om. På den måde undgik de en strid om Kvanefjeldet.

- Spørgsmålet er om vi i dag har råd til at indføre denne model igen. Hvis der er andre muligheder for at finde penge til landskassen, så er det selvfølgelig en løsning. Men hvis der ikke er andre muligheder end Kvanefjeldet og man dropper det, så er det som at kaste håndklædet i ringen.

Siumut

Det omdiskuterede partiformandsskifte i Siumut i november er naturligvis ikke gået Lars-Emil Johansens næse forbi. Det var dengang formanden for Naalakkersuisut og formand for Siumut, Kim Kielsen, måtte overlade partiformandsposten til Erik Jensen. Lars-Emil Johansen har selv siddet i den samme situation, da han overtog partiformandsposten efter daværende Landsstyreformand, Jonathan Motzfeldt, tilbage i 1987. Dengang aftalte de to, at partiet skulle ledes af ham selv ,og at Jonathan Motzfeldt skulle lede Naalakkersuisut. Lars-Emil Johansen betegner selv situationen dengang som smertefrit, selvom politiske iagttagere påstår andet:

- Det meste af tiden gik det godt, men da valget til Landsstinget nærmede sig, blev vi enige om, at det ville være nemmere, at det var partiformanden, der blev formand for Landsstyret. I sagen mellem Kim Kielsen og Erik Jensen mener jeg, at partiformanden bør være den, der besætter formandsposten i Naalakkersuisut, belært af historien.

En af begrundelserne for, at Demokraatit valgte at forlade koalitionen og gik sammen med oppositionspartierne for at kræve valg i utide, var den åbenlyse strid mellem Kim Kielsen og Erik Jensen. Oppositionspartiet Inuit Ataqatigiit begrundede da også deres valgkrav med, at de ikke kunne finde ud af, hvem der styrede landet – formanden for Naalakkersuisut eller formanden for Siumut. Lars-Emil Johansen har dog svært ved at vurdere om sagen mellem Kim Kielsen og Erik Jensen vil få en direkte konsekvens for resultatet af valget til Inatsisartut. Men han pointerer, at det ikke er godt for nogen internt i et parti at være enige om alt. Det vil da kun gøre dem svagere.

- Men hvem, der skal være formand for et parti, er et partianliggende, som ingen andre partier skal blande sig i.

Ingen større ændringer

Lars-Emil Johansen forudser ikke de store ændringer af mandatfordelingen i Inatsisartut, når man taler om de store partier.

- Men de små partier kommer til at kæmpe for at komme ind igen. Og der tænker jeg på Samarbejdspartiet, som har en formand, der har kæmpet internt i partiet omkring en sag om forbrug af midler. Demokraatit har også fået ny formand i den seneste periode i Inatsisartut efter, at deres stemmesluger Niels Thomsen gik ud af politik. Deres nuværende formand er ikke medlem af Inatsisartut. Det kan godt blive en svaghed for partiet. Men Siumut og IA kommer helt sikkert til at lægge arm, slutter han.

Artiklen er hentet fra avisen AG, som udkom i uge 12:

AG Uge 12 2021

Klik her for at læse