»Jeg fik en retning i livet«
Gerda Rafaelsen starter efter jul på en uddannelse efter at hun gennemgået et skræddersyet mentorprojekt i Det Grønlandske Hus i København. En ordning, der måske kunne inspirere andre til at indføre tilsvarende ordninger.
Der findes folk, der har brug for omfattende hjælp, hvis de rammer den absolutte bund. Men der er dem, der måske kun behøver det rigtige puf for at finde sporet igen. Måske en mentor.
Det skriver avisen AG.
Det Grønlandske Hus i København huser mentorprojektet Ilik, og mentor Marianne Olsen, og mentee Gerda Rafaelsen har valgt en grå og trist dag i december til at bruge huset som ramme til deres møde i anledning af et interview til AG. Covid-19-restriktionerne har igen strammet deres greb om Danmark, hvor mundbindet skjuler smilet, og håndtryk er udskiftet med en lidt akavet hilsen. Men bag mundbindet er smilet varmt og venligt.
- Jeg mødte Marianne for et år siden efter at jeg havde kontaktet Det Grønlandske Hus, for at komme på et forløb i mentorprojektet. Jeg havde været i min hjemkommunes jobcenter, men metoden var anderledes og rådene jeg fik, passede ikke til mig og mine ønsker. De rådede mig til at tage en uddannelse som social- og sundhedshjælper eller som pædagogisk assistent. Det var de to muligheder jeg fik. Her i mentorforløbet har jeg fået flere muligheder, fortæller 33-årige Gerda Rafaelsen.
Hun har boet i Danmark siden 2004, da hun som 15-årig flyttede fra det velkendte Aasiaat til Danmark, for at være sammen med din mor. Hun var vokset op i Aasiaat hos sin mormor, siden moren rejste da hun blot var 2 år gammel. Gerda har haft en svær opvækst og havde ikke færdiggjort folkeskolen, som havde en medvirkende indflydelse til udfordringerne med at vælge retning i livet.
Læs hele historien i denne uges AG, som du kan få adgang til her: