Hentet af helikopter

Jeg er Upernaviks lykkeligste mand

Fløjet ud af bygd efter 11 dages ventetid

S61 hentede i går de standede passagerer i blandt andet Kullorsuaq (arkivfoto/Nuuk)
Offentliggjort

Siden den 6. december har en håndfuld passagerer været standet i Kullorsuaq. I går jublede de alle, da lyden af de roterende blade fra en S-61 endelig nærmede sig og kort efter tog dem ombord og – endelig – satte kursen mod Upernavik.

- Lige nu er jeg Upernaviks lykkeligste mand, fortæller en af passagerne, nordmanden Vilhelm Berthelsen, der efterhånden var blevet desperat over, at han ikke kunne komme retur til Norge som planlagt.

Han var en af de 94 personer, der gennem længere tid havde været ramt af aflyste flyvninger grundet vejrforhold eller problemer med teknikken.

- Jeg er her i arbejdsøjemed og har forventet at komme tilbage til planlagt tid. Nu har jeg altså ventet i 10 dage på komme tilbage, hver dag nyt håb med tilsvarende skuffelse, skrev Vilhelm Berthelsen i går i en mail.

- Jeg er jo ikke den eneste, som venter her, vi er mange, som både venter på at komme tilbage til Kullorsuaq og ønsker at komme af sted herfra.

Læs også: Nu kommer der hjælp

Fredag bad Air Greenland Arktisk Kommando om tilladelse til at sætter S61´eren, der er dedikeret til Search and Rescure, ind. Eftersom situationen med strandede passagerer i Upernavik distriktet var ekstraordinær, sagde Arktisk Kommando ja. Derfor fløj Sikorskyen, som har plads til 19 passagerer, lørdag igennem passagertrafik i området.

- Helikoptertrafikken i Upernavik distriktet har denne lørdag forløbet uden forstyrrelser, hvilket betyder, at stort set alle passagerer har nået deres slutdestination, oplyser Air Greenland i en pressemeddelelse.

- Kun en håndfuld afventer mandag, da de er afhængige af videre forbindelser sydover, fremgår det også af Air Greenlands orientering om flytrafikken.

Air Greenland: Servicekontrakterne er ikke underskrevet endnu

En af dem er norske Vilhelm Berthelsen, der trods den fortsatte ventetid trods alt er optimistisk.

- Vi flyver videre mandag og forhåbentlig hjem til Norge tirsdag, skriver han fra Upernavik, hvor internetforbindelsen desværre er for langsomt til, at han kan sende billeder til læserne.

Powered by Labrador CMS