Vores bloggere

Jeg er biseksuel og åben omkring det

Tina Egede er en af Sermitsiaq.AG’s nye bloggere. I sit første blogindlæg skriver hun hudærligt om sin seksualitet

24-årige Tina Egede er åben om sin seksualitet som biseksuelt. Læs hendes første blogindlæg her på Sermitsiaq.AG.
Offentliggjort

- Ja, jeg kalder mig selv biseksuel, da jeg har interesse i både kvinder og mænd. Men jeg føler mig mere mig selv, når jeg er sammen med en kvinde. Det er en intim ting, som ikke kan forklares.

- Jeg får i ny og næ spørgsmål om min seksualitet. De fleste spørgsmål er typisk fra mænd med spørgsmål som 'hvordan?', 'hvad kan en kvinde tilbyde, som en mand ikke kan?', og 'kan du ikke vælge køn?'.

Sådan skriver 24-årige Tina Egede blandt andet i sit første blogindlæg her på hjemmesiden, hvor hun ærligt skriver om sin seksualitet.

Meget passende sker det forud for lørdagens Gay Pride i Nuuk, hvor hun bor.

Det bliver der blogget om
Det sker i forbindelse med Sermitsiaq.AG's nye blog-del, hvor vi har samlet et stærkt hold af bloggere, som hver har deres nicheområde, hvor der bliver blogget om emner som politik, sprog, nationsbygning, seksualitet, mad, om at være ung, om at være studerende i Danmark, iværksætteri, sport, dyr og Greenpeace. Og mange andre forskellige emner, som alt sammen skal være et supplement til vores journalistiske del - ikke en erstatning.

Vi har 15 bloggere - kendte som ukendte personer i alle aldre. Tina Egede er den 10. i rækken, som nu bliver præsenteret med sit første blogindlæg.

De resterende bloggere bliver præsenteret i løbet nærmeste fremtid

Læs hele Tina Egedes og andre blogindlæg her

Powered by Labrador CMS