Jarlov: Vi vil give Grønland mere indflydelse

Folketingsvalget er undervejs, og alt efter hvordan vælgerne sætter krydset og udfaldet af de efterfølgende forhandlinger, kan Danmarks næste statsminister hedde Søren Pape Poulsen - formanden for Det Konservative Folkeparti.

Sermitsiaq.AG har i den anledning interviewet partiets grønlandsordfører Rasmus Jarlov om Konservatives politik, og hvad partiet vil gøre for Grønland, hvis det kommer i regering eller ligefrem får nøglerne til statsministeriet.

Spørgsmål: Hvad vil det vigtigste fokusområde med hensyn til Grønland være for jer efter valget?

- Det vil være en større inddragelse af Grønland i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik og i andre områder, som er fælles anliggender.

Ft-medlemmer kan komme med i forsvarsforhandlinger

- Vi har lavet et rigsfællesskabsudspil, som jeg var i Grønland og præsentere. Det handler meget om, at vi gerne vil sikre, at Grønland bliver inddraget, så den danske regering bedst muligt kan varetage grønlandske interesser på de områder, hvor det er regeringen, der har ansvaret, siger Rasmus Jarlov.

Han kalder det helt afgørende, at Grønland inddrages mere, og han er konkret også klar til at lade grønlandske folketingsmedlemmer blive en del af et kommende forsvarsforlig i Folketinget, hvilket ellers ikke har været kutyme.

Det er dog med det forbehold, at den enkelte politiker viser sig ansvaret voksen, siger han:

- Det kræver, at de grønlandske folketingsmedlemmer tilslutter sig den overordnede sikkerhedspolitiske linje.

Selvstændighed kontra styrkelse af rigsfællesskabet?

- Det er en stor magt, man får over det hele, hvis man bliver en del af en forligskreds, og det kræver, at man har en konstruktiv indstilling til det, og at man er villig til at acceptere, at man ikke kan bestemme alting. Men man kan være med til at bestemme, siger Rasmus Jarlov.

Når Rasmus Jarlov taler om mere inddragelse af Grønland, understreger han løbende, at det handler om at styrke rigsfællesskabet. Det står unægteligt i skarp kontrast til det politiske landskab her i Grønland, hvor de fleste partiet arbejder for selvstændighed og dermed løsrivelse.

Spørgsmål: Du taler om bedre samarbejde og styrkelse af rigsfællesskabet, men størstedelen af de grønlandske politikere taler om arbejdet med selvstændighed og løsrivelse. Kan man overhovedet få et bedre samarbejde mellem sådan to modpoler?

- Det er op til de grønlandske politikere. Det, vi tilbyder, er et bedre og mere velfungerende rigsfællesskab, hvor grønlands interesser bliver varetaget bedre.

"Afrika på is"

- Dem, som ønsker, at rigsfællesskabet skal fungere dårligt, så det bliver lettere at få Grønland ud, dem kan vi ikke nå, og dem kommer vi nok heller ikke til at have et godt samarbejde med.

- Men de pragmatiske grønlandske politikere, der er enige i, at så længe rigsfællesskabet eksisterer, så skal det fungere så godt som muligt, dem forsøger vi at række ud til. Og det, oplever jeg, trods alt er flertallet, siger Rasmus Jarlov.

Et andet emne, der kan besværliggøre samarbejdet mellem Konservatives formand og statsministerkandidat Søren Pape Poulsen og Grønland, er en udtalelse, som Søren Pape Poulsen i begyndelsen af valgkampen blev konfronteret med.

Han skulle under et officielt møde have kaldt Grønland for Afrika på is. En udtalelse som skabte hårde reaktioner fra blandt andet naalakkersuisut-formand Múte B. Egede.

Han skulle ikke have sagt sådan

Spørgsmål: Har I nogen plan for at gøre skaden god igen?

- Vi vil jo blive ved med fortælle, at vi gerne vil Grønland, og vi gerne vil et bedre samarbejde med Grønland

- Jeg er helt enig med Søren Pape i, at han ikke skulle have sagt sådan. Og nu må vi se at komme videre, siger Rasmus Jarlov.

Unden den nuværende socialdemokratiske regering med Mette Frederiksen i spidsen er flere markante ting blevet sat i gang.

Støtter historisk udredning, børn og bedre sikkerhed

Det gælder blandt andet en historisk udredning af forholdet mellem Danmark og Grønland efter Anden Verdenskrig og frem. Udredningen er nu sparket til hjørne på grund af valget. Rasmus Jarlov siger dog, at Konservative vil bakke op om udredningen efter valget:

- Ja, det vil vi. Vi skal kunne tale om historien, og vi skal også kunne afdække hvad der foregået.

Derudover siger ordføreren også, at partiet ser positivt på at forlænge det grønlandsk-danske samarbejde på socialområdet, der har til hensigt at forbedre forholdene for børn og unge her i landet.

Rasmus Jarlov er også villig til at forhandle om flere penge til politiets arbejde:

- Da jeg var i Tasiilaq for en månedstid siden, kunne jeg se, at nogen af kommunefogederne er hårdt spændt for. Og de får en meget lav løn for et ret farligt arbejde.

Kan I overbevise et grønlandsk mandat?

Spørgsmål: Vil I sætte flere penge af til politiet og eksempelvis en ekstra politistation?

- Det kan vi godt tale om. Jeg tror ikke, der er tale om meget store beløb. Det er ikke noget, vi har afsat endnu, så det er ikke noget, jeg kan sætte beløb på lige nu, siger Jarlov.

Ifølge meningsmålingerne kan de nordatlantiske mandater blive afgørende for dannelsen af en ny regering i Folketinget. Og Rasmus Jarlov mener, at de grønlandske folketingsmedlemmer kan få meget ud af at støtte en regering med Konservative.

- Har I noget i ærmet for at overbevise et grønlandsk mandat om, at I er de bedste til at lede Danmark og rigsfællesskabet?

- Jeg synes i al ubeskedenhed, at vi både har den mest detaljerede, konstruktive og positive tilgang til rigsfællesskabet.

- Det, vi ikke kan tilbyde, det er jo, at hvis man vælger at rive fællesskabet mere fra hinanden. Det kommer vi ikke til at gå på kompromis med. Så hvis man kommer med den dagsorden, så er det ikke interessant.

- Men et bedre og mere velfungerende rigsfællesskab, det er det vi vil, lyder det fra politikeren.