Ivaaraq-sagen: Forsvarer anker længden på dom

Der er tilføjet kommentar fra KNR efter udgivelse, (red.)

Ivaaraq-sagen har endnu ikke fået sin endelige retslige afslutning. Den 62-årig mand, der er dømt for voldtægt i Kujalleq Kredsret, har anket udmålingen af sanktionen til Grønlands Landsret.

Forsvaret mener nemlig, at en kortere anstaltsanbringelse er mere passende i denne sag.

Dom i Ivaaraq-sag: Tidligere ansat dømt for voldtægt

Kredsretten har dømt manden til to år og ni måneders anstaltsanbringelse, en erstatning på 150.000 kroner, samt at manden ikke må have plejefunktionelt arbejde med personer med handicap, der bor i døgntilbud i de næste fem år.

Kræver under to års anbringelse

Den 62-årig mand har anket længden af anstaltsanbringelsen til landsretten.

Forsvarer Finn Meinel forklarer, at der er flere eksempler på sager, hvor den dømte har fået en langt kortere anstaltsanbringelse.

Derfor mener forsvaret, at sagen bør prøves i Grønlands Landsret.

- Der er landsretspraksis, som taler for, at anstaltsanbringelsen kan være i kortere tid. Vi har nogen holdninger til sagen og mener, at den rigtige sanktion bør ligge mellem halvandet til to års anbringelse, udtaler forsvarer Finn Meinel til Sermitsiaq.AG.

Pas på med at offentliggør navn

KNR har valgt at offentliggøre navnet på den dømte efter domsafsigelsen i kredsretten torsdag og det mener forsvarer Finn Meinel, at de burde have overvejet.

Han påpeger, at kutymen især i ankesager bør være anderledes i Grønland end i Danmark, hvor man normalt kan vælge at offentliggøre navnet i sager, hvor den dømte har fået mere end to års fængsel.

- Medier bør være meget tilbageholdende med at offentliggøre navne, for det er en meget indgribende handling. Især når man er i en situation, hvor sagen er anket til højere retsinstans, så bør man være tilbageholdende med at offentliggøre navne.

Nyhedschefen i KNR fortæller til Sermitsiaq.AG, hvilke tanker mediet har gjort sig i forhold til offentliggørelse af navnet:

- Vi har naturligvis haft vores overvejelser, men vi har valgt at bringe navnet, fordi det er en historisk opsigtsvækkende sag som har foregået på en offentlig institution. Dommen er over to år, og det er foranstaltningen, der er anket og ikke skyldspørgsmålet. Der har være navneforbud under fremstillingen sidste år, men det er der ikke i ankesagen, siger Alice Sørensen.

Ankeagen er endnu ikke berammet i landsretten.