Issatellit klar til comeback

Issatellitten Cryosat-2 sendes op fra en russisk rumbase torsdag. Kommer den godt op, kan klimaforskere omsider ånde lettet op: Siden 2005, hvor den oprindelige Cryosat forsvandt i havet, har man ventet på afløseren.

Allerede nu får videnskabsfolk data fra satellitter, som fortæller om isens udvikling.

- Men med Cryosat får vi meget bedre data end før, og vi får dem året rundt. Særligt vil vi få gode data for randzonen mellem landområder og havet, siger René Forsberg, afdelingsleder på DTU Space.

Fra dansk hold er det især udviklingen i Grønland, som man ønsker at holde et godt øje med. Men også Polhavet og Antarktis er af stor interesse for videnskabsfolkene.

René Forsberg peger på, at de meget nøjagtige data fra Cryosat vil gøre det nemmere at nå frem til det korrekte udgangspunkt for afsmeltningen i dag. Dermed kan man også mere sikkert forudsige, hvor stor afsmeltningen vil være frem i tiden.

I forhold til den første Cryosat-model har den teknologiske udvikling gjort, at der er kommet mere computerkraft og it-hukommelse med om bord. Det betyder, at satellitten vil kunne dække et større område, ikke mindst når det gælder havis.

Nic Mardle, operationel leder af rumfartøjet hos ESA, siger, at der ikke bare er tale om en kopi, hverken af Cryosat-2 eller de anlæg på landjorden, der skal i brug.

- Den nye satellit udgør et næsten totalt opdateret sæt af systemer og procedurer. Satellitten er blevet meget forbedret, da teknologisk forældelse, ny software og vore erfaringer udelukkede blot at genopbygge det gamle fartøj, siger Nic Mardle.

Med om bord er fortsat tre stjernekameraer, som er udviklet af den danske virksomhed Terma. De bruges til at holde satellittens position præcis i forhold til stjernerne.

Cryosat vil overflyve områderne i 700 kilometers højde. Et radarinstrument sender signaler ned mod jordoverfladen. Resultatet af målingerne bliver, at isens højde kan måles ned til en forskel på få centimeter.

På landjorden kan man regne sig frem til isens tykkelse - og på havet kan man udregne havisen, også den del der er begravet under vand.

Den store ophobning af is betyder, at verdenshavene er 65 meter lavere end ellers. Afsmeltningen af is kan føre til en højere vandstand. Der er også en risiko for, at havets strømme kan blive forandret, hvilket kan ændre klimaet i mange lande.

Under miljøtopmødet i København i december havde ESA en kopi af Cryosat-2 udstillet på Kongens Nytorv i København.