Birna Brjánsdóttir

Islandsk medie: Birna led druknedøden

Den 20-årige Birna Brjánsdóttir var i live, da hun blev smidt i havet, erfarer det islandske medie RÚV. Oplysningerne er imidlertid ikke blevet bekræftet af de islandske myndigheder.

Nu forlyder det - ubekræftet - at Birna Brjánsdóttir blev smidt i havet, mens hun fortsat var i live.
Offentliggjort

RÚV citerer en unavngiven kilde for, at der var tegn på kvælningsforsøg, og at den 20-årige kvinde var nøgen, da hun blev smidt i havet.

At hun var i live, da hun blev smidt i havet og derfor kort tid efter led druknedøden, hører til de mange ubekræftede forlydender, der florerer i islandske medier. Politiet har været meget tilbageholdende med at give detaljer om deres viden og teorier på dette punkt.

Det seriøse islandske medie Iceland Monitor har imidlertid valgt at citere RÚV for de seneste oplysninger, der også kan oplyse, at der ikke var tegn på, at der var brugt nogen våben mod kvinden.

Det islandske politi vil ikke bekræfte de seneste oplysninger i sagen. Om Birna Brjánsdóttir blev smidt i havet vest for Selvogsviti fyrtårnet, er heller ikke bekræftet af islandsk politi. Senere fandt man hende skyllet op på stranden et stykke derfra – otte dage senere.

En grønlandsk mand sidder fortsat varetægtsfængslet i isolation, sigtet for mord.

Powered by Labrador CMS