KL

DK

Islands-modellen koster kassen

Naalakkersuisoq Pele Broberg (N) ønsker Islands-modellen, men hvad går den islandske model ud på?

Den islandske kystvagt råder over i alt fire inspektionsskibe i forskellige størrelser. Her ses Baldur, Tyr og Odin. Foran skibene en indsatsbåd fra Odin. Desuden råder den islandske kystvagt tre leasede helikoptere af Super Puma-typen
Redaktionen
Offentliggjort

Det trak overskrifter verden over, da naalakkersuisoq for udenrigs anliggender Pele Broberg den 15. maj udtalte, at Grønland bør gøre som Island og overlade forsvaret til USA.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Det skete i DR2-programmet Deadline i forbindelse med den amerikanske udenrigsminister Antony Blinkens besøg i Danmark, Island og Grønland.

Fakta om NATO

NATO bygger på den såkaldte musker-ed mellem medlemslandene. Det betyder, at et væbnet angreb fra tredjelande betragtes som et angreb på alle medlemslandene.

Den Nordatlantiske traktat trådte i kraft den 24. august 1949. North Atlantic Treaty Organisation (Nato) har i dag i alt 29 medlemslande: Albanien, Belgien, Bulgarien, Canada, Danmark, Estland, Frankrig, Grækenland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxemburg, Montenegro, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn og USA.

Demilitarisering

– Vi vil have en demilitarisering. Vi skal ikke have et militær. Vi vil gerne have Islands-modellen, når vi ser på, at Island også har en kystvagtfunktion, men siger, at det er USA, der kommer, når de mener, der skal udstationeres nogen, sagde Pele Broberg i DR2-programmet Deadline i forbindelse med den amerikanske udenrigsminister Antony Blinkens besøg i Danmark, Island og Grønland.

Men hvad er det egentlig, at Island gør? Og hvad går den islandske model ud på?

– Først og fremmest har Island sin egen kystvagt. Og så er man medlem af Nato, der i kraft af Nato-landenes musketér-ed garanterer for Islands sikkerhed, fortæller chefen for Center for Arktiske Sikkerhedsstudier ved Forsvarsakademiet, major Henrik Gram Pedersen.

– Hvis vi som et tankeeksperiment ser bort fra udfordringer med juraen i form af Grundloven og traktater, kan det sikkert godt lade sig gøre, men det vil koste Grønland mange penge, og det vil tage tid alene at opbygge en grønlandsk kystvagt.

Et ti-årsprojekt

– En tommelfingerregel siger, at det tager ti år at opbygge en kapacitet, som vi kalder det – for eksempel en grønlandsk kystvagt. Det er ikke gjort med at købe et antal skibe.

– Der skal formuleres et mål for kapaciteten, der skal opbygges en organisation, og der skal uddannes personel – og især uddannelsen er et langvarigt projekt. Det er ikke umuligt, men der går lang tid, fra beslutningen tages, til kapaciteten er operativ.

Rent investeringsmæssigt vil der være store omkostninger. Dels har Grønland en betydelig længere kystlinje end Island, dels skal udgifterne fordeles på kun omkring 60.000 indbyggere mod Islands 350.000 indbyggere, så det er ikke muligt at lave en kalkule en til en ved at se på Island.

Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

samfund politik
Powered by Labrador CMS