Island og Grønland enige om øget samarbejde

Island og Grønland har tirsdag genbekræftet samarbejdet landene imellem. De to nabolande har igennem adskillige årtier haft nytte af hinanden, eksempelvis på sundhedsområdet og trafikområdet, det sidste især Østgrønland.

Men nu satser parterne på at intensivere samarbejdsrelationerne landene imellem. De har genunderskrevet en samarbejdserklæring fra 2022. 

Sætte flere kræfter i arbejdet 

Selvom Island og Grønland har haft samarbejdserklæringen siden 2022, så er der ikke sket det store i den periode. Det anerkender den islandske statsminister, Kristrún Mjöll Frostadóttir, også. 

Du sagde selv, at der ikke er sket så meget, siden erklæringen blev skrevet under første gang. Hvad mere præcist kommer der her til at betyde for samarbejdet? 

- Jeg tror, det vigtigste nu er, vi siger, at vi gerne vil sætte mere kraft i det. Vi sætter personer i vores udenrigsministerier i en arbejdsgruppe for at arbejde lidt mere konkret med det, siger Kristrún Mjöll Frostadóttir og fortsætter: 

- Vi kan godt finde nogle muligheder uden den her erklæring også, vi behøver ikke finde en handelsaftale for alt, vi gør, før vi kan arbejde sammen. 

Hvad er det, der har hindret, at Island og Grønland ikke er kommet tættere på hinanden trods flotte aftaler?

- Vi er tæt på hinanden. Både i kultur, skoler og børn. Men når det handler om større ting, som fiskeri og infrastruktur og store projekter, så er det bare tungere ting at tale om, hvis jeg skal være ærlig, siger Kristrún Mjöll Frostadóttir. 

- Vi ved nu, at det er vigtigt for os at arbejde tættere sammen, og det var måske ikke så vigtigt før.

Jens-Frederik Nielsen er enig i, at arbejdet ikke har fungeret gnidningsfrit før. 

- Det er ikke en hemmelighed, at der har været nogle problemer med en stor frihandelsaftale i fortiden. Men vi er politisk klar til at få talt om det og se, hvordan vi kan løse det. 

Intet militær i Island 

Naalakkersuisut og den danske regering fremlagde for nyligt en ny stor forsvarsaftale - delaftale 2 - med fokus på Arktis og Nordatlanten fra 2025-33. Den inkluderer flere ting til Grønland, som blandt andet et nyt militæret hovedkvarter i Nuuk i stedet for at leje sig ind i lokaler samt dronemodul til Arktisk Basisuddannelse. 

Alt i alt bliver militæret mere synlig i Grønland. Men i Island har man en helt anden filosofi overfor forsvar. 

- Vi har ikke militær. Vi vil ikke have militær. Men vi ved godt, at vi skal være en god allieret i Nato, siger Kristrún Mjöll Frostadóttir.

- Jeg tror, at islænderne godt ved, at verden har ændret sig. Det behøver ikke betyde at vores forsvar skal være anderledes, men at vi skal sætte lidt mere fokus på, hvem vi arbejder med. Vi er fokuseret nu på infrastruktur, veje og havne, siger hun. 

Jens-Frederik Nielsen: Enhver ven er velkommen

Formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D) er godt tilfreds med at Island og Grønland sammen er opsat på et tæt samarbejde:

- Vore forgængere har lavet gode rammer for samarbejdet landene imellem, så grundlaget er i orden, og med erklæringen vi har skrevet under på i dag, har vi aftalt at rydde forhindringer for et godt samarbejde af vejen. 

- Eksempelvis deler vi ikke vores fælles fiskeressourcer og det har været et problem, dobbeltbeskatningsområdet har været et problem, og momsforhold har været et problem. Det er nogle af de udfordringer, som det ellers gode hensigter har stået i vejen for et tættere samarbejde, så vi er blevet enige om at begge lande sætter sig sammen for at finde løsninger på udfordringerne. 

Formanden for Naalakkersuisut understreger, at selv små skridt kan bane vej for et godt og konstruktivt samarbejde, og at man sagtens kan begynde i det små og derigennem finde fællesnævnere som kan binde landenes samarbejde tættere sammen.

Hvor vigtigt er det at dyrke netop samarbejdet Island-Grønland?

- Jeg mener, at det er meget vigtigt for Grønland, at vi rækker vore hænder ud til samarbejdsrelationer, der kan være med til at styrke det grønlandske samfund, og Island er en oplagt mulighed, og som er lige til at arbejde med, da vore forgængere som sagt allerede har etableret grundlaget for samarbejdet.

Men hvad angår jeres fælles mål om at stå sammen i forhold til det geopolitiske udvikling går landene i modsatrettet udvikling. Islands statsminister understreger, at Island på ingen måde vil have militær, mens vi her i Grønland i samarbejde med den danske regering har gang i øget militær tilstedeværelse, hvordan skal det håndteres?

- Først og fremmest har vi ikke ansvaret for forsvarsområdet herhjemme, men vi tager del i udviklingen på området. Fra Naalakkersuisut har vi tilkendegivet, at verden er i forandring, og som konsekvens af denne forandring har kravene også ændret sig. Summa summarum har vi selv et perspektiv for, hvordan forsvaret af Grønland skal udvikles og tilpasses i forhold til situationen, vi står i, og vi har lavet en aftale med den danske regering, hvilket vi er godt tilfredse med, også fordi vi er sikre på, at udviklingen vil føre mange gode ting med sig her i landet, og det er vi glade for. 

- Så hvis der er forskelle mellem Island og Grønland på forsvarsområdet, så har vi en forskel, og her skal vi selvfølgelig fortsætte på vore egne præmisser, slutter formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D).