Island bebuder bjørneberedskab

Arbejdsgruppe skal evaluere håndteringen af de to indvandrede isbjørne fra Grønland, der begge blev dræbt.

Arkivfoto./ Assit toqqorsivimmit.
Offentliggjort

Målet med arbejdsgruppen er at finde en måde så man kan indfange isbjørnene i live, når de er svømmet i land, skriver Morgunbladid ifølge sikunews.com. Problemet er, at Island ikke pt. har det udstyr, der rent praktisk skal bruges for at indfange levende isbjørne. Derfor overvejer myndighederne at købe et bur bragt til landet af danske isbjørneeksperter (der håbede at kunne fragte bjørnen til Danmark), ligesom man påtænker at købe en række bedøvelsesskydevåben.

Islands kystbevogtningstjeneste har siden sidste uges hændelse overvåget om der skulle være flere isbjørne på vej til Island. Men der er ingen bjørne i sigte, lyder meldingen.

Siden det 9. århundrede har der været rapporteret mere end 500 isbjørne i Island, den ældste rapport stammer fra 890.

Powered by Labrador CMS