Iskoldt fænomen i Grønland kan forklare, hvorfor indlandsisen forsvinder

Vi er midt i en global opvarmning, og langs Grønlands kyster brækker indlandsisen af og smelter bort med foruroligende hast.

Det skriver Videnskab.dk.

Men langt mindre synligt er det, hvad der sker inde midt på indlandsisen, hvor iskappen opbygges.

Nu har et hold forskere med dansk deltagelse fundet en overraskende ny proces, der har betydning for, hvordan isen ophobes.

Genbrugsproces
De finder populært sagt, at der i store perioder af vinteren dannes isolerende luftlag, som kobler luften ved overfladen fra den frie atmosfære og hindrer vanddamp fra isen i at forsvinde.

- Man kan sige, at det er en slags genbrugsproces, hvor vanddamp fra isen bliver holdt som tågeskyer, der lander på iskappen igen i stedet for at forsvinde ud i atmosfæren, siger lektor Max Berkelhammer ved University of Colorado, USA, som har stået bag forskningen, til Videnskab.dk.

Men samtidig viser forsøgene også, at vanddamp i atmosfæren, som i sidste ende kommer glidende fra troperne, tilsvarende er koblet af, så det ikke kan nå overfladen og kondensere og derfor blæser væk i stedet for at bidrage med ny is til iskappen.

Den globale opvarmning
Opdagelsen kan måske forklare, hvorfor isen gennem årtier ikke har hobet sig så meget op som forventet:

- De seneste 10 år er dagene med stabil, lagdelt atmosfære steget fra 40 til 60 procent af tiden, fortæller postdoc Hans Christian Steen-Larsen ved Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, som har deltaget i forskningen.

Der burde derfor være akkumuleret mere is på overfladen gennem de seneste årtier, fordi den globale opvarmning øger atmosfærens indhold af vanddamp. Men i stedet er vinterakkumulationen faldet i perioden, siger Hans Christian Steen-Larsen til Videnskab.dk.

Begejstret over ny viden
Det nye studie får roser med på vejen af klimaforsker Ruth Mottram fra Danmarks Meteorologiske Institut:

- Det er et virkelig interessant studie og virkelig godt udført, og deres datasæt er meget imponerende, fordi den slags målinger er virkelig svære at få fat i, siger Ruth Mottram, der arbejder med iskappemodellering.

- Det er et meget komplekst system at prøve at forstå, og derfor er det et virkelig vigtigt arbejde, som kaster meget lys på de her indviklede processer. Det vil hjælpe os med at forbedre vores modeller.

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.