Isboringer afslører meteornedslag

For 12.900 år siden, da isen trak sig tilbage - indtraf en voldsom begivenhed, som forlængede den seneste istid med over 1.000 år, skriver B.dk og jv.dk.

Yngre dryas kalder forskere den relativt korte og kolde epoke.

Nu mener amerikanske forskere, at de har fundet synderen - et kraftigt meteornedslag.

Teorien er ikke ny men analyser fra Indlandsisen giver yderligere vægt til teorien om, at det var et uventet besøg fra rummet, som sendte kloden ind i et nyt ophold i dybfryseren. Og som muligvis også sendte Nordamerikas stenaldermennesker, Clovisfolket, og en række af datidens store pattedyr på kontinentet, herunder mammutten, i graven.

I et lag af iskerne fra Grønland, der er dateret til 10.890 f.Kr., optræder der nemlig en pludselig stigning i koncentrationen af det sjældne grundstof platin på 100 gange over normalværdien.

Det peger, siger forskerne tilknyttet Harvard University i USA, på, at et fremmed himmellegeme har spillet en central rolle for den globale nedkøling i Yngre dryas.

Tidligere har analyser af sedimenter fra nordamerikanske søer fra samme periode også indikeret, at en uventet katastrofal begivenhed, sandsynligvis et meteornedslag, ramte Nordamerika på samme tid.

Problemet er bare, at man aldrig har fundet et nedslagskrater.

Det kan imidlertid skyldes, at himmellegemet ramte et kilometertykt lag is, eller at det fragmenterede i Jordens atmosfære før mødet med land- eller havoverfladen - nøjagtig som tilfældet var i 1908, da en meteor eller komet eksploderede over det øde russiske Tunguska-område og forvandlede et skovareal på størrelse med Fyn til pindebrænde, skriver jv.dk.