Isbjørne ned i vægtklasse
Den svindende havis betyder, at isbjørnen ikke får den føde, der er nødvendig

Isbjørnen er ikke i topform.
Og i de såkaldte isbjørnenationer, som alle grænser op til Arktis, er der enighed om, at isbjørnens trængsler i første række skyldes det efterhånden helt klassiske problem: Nedgangen i omfanget af den havis, hvor isbjørnens vigtigste fødekilde, ringsælen, holder til.
Klimaforandringerne får skylden for reduceringen af havisen, men internationale forskere fortsætter også deres arbejde med at undersøge den effekt, forurening kan have på isbjørnens almene tilstand. Og det er der fokus på i blandt andet Vestgrønland, oplyser isbjørneeksperten, dr. Erik W. Born, Grønlands Naturinstitut, til Politiken.
- Der er nu flere indicier for, at isbjørnen påvirkes negativt af nedgangen i havis. Det er allerede konstateret i Hudsonbugten ved Canada og Beauforthavet ved Alaska - og nu også i Baffinbugten og i Davisstrædet, hvor Vestgrønland deler isbjørnebestande med Canada. Vi har i samarbejde med amerikanske og canadiske forskere fundet ud af, at kropsvægten hos isbjørnene i Baffinbugten og Davisstrædet er gået tilbage siden 1990' erne, siger Erik W. Born.
- Det vil sige, at dyrene har mindre fedt at klare sig på. Og i samme periode er havisen svundet markant ind i de to havområder, og derfor er det nærliggende at antage, at nedgangen i isbjørnenes levesteder - deres muligheder for at fange blandt andet sæl - er årsagen til den dårligere foderstand og vægttabet.