Nuuk
Isbjørne nær Nuuk
To bjørne er observeret ved Nordlandet
Der er observeret to isbjørne ved Nordlandet i Godthåbsfjorden, ved Kanajutsiaat og Kanajorsuit-området, oplyser Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (APNN).
Hold jer væk
Jagt- og fiskeribetjentene er på vej til området. Rensdyrjægere og ørredfiskere m.fl. skal være opmærksomme på bjørnene i området. Og alle uvedkommende personer bedes holde sig væk fra isbjørnene, understreger departementet.
Kun nødværge
Det er ikke tilladt at jage isbjørnene, da kvoten for fangst af isbjørn i Nuuk-området er opbrugt, oplyser Selvstyret. Og dyrene må udelukkende nedlægges, hvis der er tale om nødret eller nødværge.
Hvis man observerer isbjørnene, skal man straks kontakte jagtbetjenten, APNN eller politiet i Nuuk.
Læs: Sjælden bjørnefangst gjorde indhug i kvoten
APNN kan kontaktes udenfor normal telefontid på vagttelefon 482520 eller 553342.