Isbjørne er alvorligt truet af havtemperaturstigninger
Selv en lille stigning i havtemperaturen har store konsekvenser for den gulhvide bjørn, der får sværere ved at finde føde – og dermed overleve.
Det er ikke noget nyt, at isbjørnen i Grønland er truet. Og at klimaforandringerne – på grund af havtemperaturstigninger – spiller en stor rolle i mulighederne for at finde føde. For jo varmere det er, jo mere af isen smelter, så isbjørnene får svært ved at fange sæler, som de lever af.
Men det er nyt, at selv en lille stigning i havtemperaturen kan påvirke antallet af isbjørne drastisk.
Og det stiller spørgsmålstegn ved, om isbjørne kan overleve menneskeskabte klimaforandringer, mener forskere bag et nyt studie, der er blevet publiceret i det prestigefulde tidsskrift Science Advances. Det skriver Videnskab.dk.
- Ser ikke godt ud
- Det ser ikke godt ud for isbjørnen, slår Eline Lorenzen fast over for Videnskab.dk. Hun er lektor på Globe Institute ved Københavns Universitet og er én af 20 forskere fra forskellige lande, der i over seks år har arbejdet på studiet.
- Vi ser flere gange i løbet af de sidste 20.000 år en voldsom reduktion i isbjørne-bestanden. Det sker i samme perioder, hvor der ikke er så meget habitat. Vi kan altså se en sammenhæng over lang tid; når havisen svinder ind, fordi havtemperaturen stiger, bliver der færre isbjørne, tilføjer hun.
Og det er lidt uhyggeligt, mener Jakob Christensen-Dalsgaard, lektor ved Biologisk Institut ved Syddansk Universitet, der roser forskerne for det solide studie.
- Vi forestiller os, at dyr tilpasser sig, men der er jo en grænse for, hvor meget de kan tilpasse sig. Og grænsen er måske alvorligere for isbjørnene, fordi der er forholdsvis få af dem, siger Jakob Christensen-Dalsgaard og uddyber:
Har overrasket forskerne
- Der skal en vis genetisk variation til for at opnå en tilpasningsdygtighed, og det er der måske ret lidt af i de her populationer af isbjørne.
Det nye studie viser, at havet omkring Grønland de seneste 20.000 år flere gange har gennemgået en havtemperaturstigning på 0,2 til 0,5 grad, hvilket hver gang har resulteret i en 20-40 procents reduktion i isbjørnebestanden.
Det har overrasket forskerne, at der ikke skal mere til, før det får så store konsekvenser for antallet af isbjørne. Og det er »foruroligende«, mener Eline Lorenzen.
- Det, vi kigger ind i fremadrettet, er i værste fald en 2-5 graders stigning i havtemperaturer omkring Grønland. Så det er en 10-gangs forøgelse i temperaturforandringer i forhold til de sidste 20.000 år, siger hun.
Der er dog et lille håb for isbjørnene i Grønland. For som studiets førsteforfatter, Michael Westbury, påpeger, har analyserne af isbjørnens fødevalg vist, at isbjørne er ‘plastiske’; altså at de kan søge anden føde, end de plejer.
En advarsel om hvad der er i vente
- Det ser ud til, at hun- og han-isbjørnene i Østgrønland differentierer deres fødevalg, så de ikke konkurrerer med hinanden, siger Michael Westbury, adjunkt ved Section for Molecular Ecology and Evolution ved Københavns Universitet.
Hannerne indtager flere forskellige sælarter, mens hunnerne spiser ringsæler. Det er noget, arter kan gøre, hvis der er få ressourcer.
Men alligevel bør studiets resultater være en advarsel om, hvad der er i vente. For det får ikke bare konsekvenser for isbjørnene, påpeger Eline Lorenzen.
Det her er et symptom på noget større. Isbjørnen, der er et toprovdyr og dermed øverst i fødekæden, repræsenterer de arktiske økosystemer. Dermed viser det os, at verden er under forandring.
- Det her er en klokke, der ringer, i forhold til de massive ændringer, vi er i gang med at forårsage over hele kloden. I Arktisk går det bare lidt hurtigere, men det er forbundet med resten af verden, så det går også ud over os andre.