Isbjørn skudt på fåreholdersted

En fåreavler i Eqaluit Ilua i Sermilik-fjorden skød en afmagret isbjørnehun.

Isbjørnen på kajen i Narsaq. Foto: John Rasmussen
Offentliggjort

Isbjørnen blev skudt mandag aften på fåreholderstedet, der ejes af fåreholder- og kartoffelavlerbrødrene Ole og Ferdinand Egede.

Bjørnen, en lille og meget mager hun, blev taget på fersk gerning i fårestalden, men Ole Egede nåede at aflive dyret, inden det fik sat tænderne i et af fårerne.

Politiet i Narsaq oplyser, at fåreholderne har overholdt loven, da de har beskyttet deres husdyr, og at bjørnen må skønnes at have været til fare for beboerne.

Men da kvoten for isbjørne er brugt op i Sydgrønland, tilfalder skind og kranium Selvstyret, mens kødet vil blive fordelt mellem byens institutioner, efter at dyrlægen har sikret sig, at der ikke er trikiner i kødet.

Leder af Kunstworkshoppen Poul Qeqe fra Ammassalik og hans hjælpere flænsede bjørnen på atlantkajen tirsdag formiddag.

Powered by Labrador CMS