Inuit-register lever videre - udvalg anbefaler redegørelse

Naleraq-formand Pele Broberg står bag et forslag om at indføre et register over inuit med et tilhørende valgregister.

Pele Broberg har oplyst, at registrene blandt andet har til formål at afklare, hvem der er grønlænder og tilhører det oprindelige folk. Valgregistret kan eventuelt også bruges til at afgøre, hvem der i fremtiden har stemmeret til Inatsisartutvalg og ved at eventuelt valg om grønlandsk selvstædighed.

Forslaget blev førstebehandlet 10. november 2022, og Lovudvalget har efter et længerevarende arbejde nu udgivet sin betænkning om sagen.

Flertal vil have redegørelse

Selvom udvalget ikke blåstempler Pele Brobergs forslag, så lever inuit-registret dog videre på den måde, at et udvalgsflertal anbefaler, at Naalakkersuisut ser nærmere på sagen.

Et flertal i udvalget bestående af Siumut og IA har således stillet et ændringsforslag om, at Naalakkersuisut senest på efterårssamlingen 2024 skal fremlægge en lave en redegørelse om konsekvensen af og behovet for et grønlandsk register af Inuit baseret på frivillig registrering.

Et mindretal i udvalget bestående af Naleraq anbefaler, at det oprindelige beslutningsforslag fra Pele Broberg vedtages.

Dermed følger udvalgsflertallet Naalakkersuisuts indstilling om, at behov og konsekvenser bør undersøges nærmere, inden et inuit-register etableres.

Ok til register - men hvilke rettigheder skal følge med?

Lovudvalget konkluderer umiddelbart, at der ikke er noget til hinder for, at Selvstyret eller Danmark opretter et inuit-register, og noget tyder på, at myndighederne faktisk er forpligtet til det.

De svære spørgsmål er så, hvilke rettigheder inuit kan gives i forhold til andre borgere.

Lovudvalget er enig med Pele Broberg i, at et inuit-register kunne anvendes som et kriterium ved udpegning af ICC-delegater eller som betingelse for indhandling af sælskind, med henblik på opfyldelse af EU’s krav. Et inuitregister vil også kunne give grønlandske studerende mulighed for at modtage legater for oprindelige folk i forbindelse med studier i udlandet.

Hvem skal kunne stemme om selvstændighed?

Med hensyn til om registret også kan bruges som eksempelvis valgregister og dermed i praksis en begrænsing af, hvem der kan stemme, ønsker udvalget undersøgt nærmere i Naalakkersuisuts analyse. Udvalget skriver således om sagen:

- Det kan – som påpeget af en ordfører under 1. behandlingen – forekomme paradoksalt, hvis koloniherrernes efterkommere skal deltage i afstemningen om en tidligere kolonis selvstændighed, på lige fod med de koloniseredes efterkommere.

- Et spørgsmål er derfor, om folkeretten giver Grønlands Selvstyre ret (og måske ligefrem pligt?) til at begrænse adgangen til at deltage i en afstemning om Grønlands løsrivelse, således at adgangen kun omfatter personer, som er optaget i et inuit-register.

Inatsisartut skal tage stilling til udvalgets indstilling tirsdag.