IA INATSISARTUT-GRUPPE:
Inuit Ataqatigiit støtter Palæstina: Hvor er Naalakkersuisut?
Inuit Ataqatigiit accepterer mener, at Israel er i gang med et folkemord, krig og udsultning af palæstinensere. Pipaluk Lynge (IA) understreger, at IA støtter et selvstændig Palæstina og spørger også hvor Naalakkersuisut er blevet af.
Formand for Inatsisartuts udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg, Pipaluk Lynge (IA), har på vegne af partiets Inatsisartut-gruppe stillet spørgsmål til Naalakkersuisut om krigen i Gaza.
Foto: Jensine Berthelsen
Da krigen for 2 år
siden brød ud, udtalte vi vores støtte om en Israels og Palæstinas selvstændighed.
Nu kan vi gennem medierne konstatere, at journalisterne i Gaza bliver dræbt, efter at Israel har meldt ud om at besætte Gaza, lyder indledningen fra IA´s Pipaluk Lynge i hendes pressemeddelelse på baggrund af et spørgsmål, hun har stillet til Naalakkersuisut.
- Inuit Ataqatigiit mener, at Naalakkersuisut bør tilkendegive, at den israelske regerings
krigshandlinger i Palæstina straks bør stoppe, og at Naalakkersuisut støtter dannelsen af en
Palæstinensisk stat.
Situationen i Gaza:
Det er svært at give et præcist tal for, hvor mange børn der sulter i Gaza, men situationen er ekstremt alvorlig. Ifølge UNICEF risikerer over 320.000 børn at dø af underernæring, og mange tusinde er allerede døde som følge af krigen. Her er nogle nøgletal:
- Flere end 18.000 børn er blevet dræbt i Gaza siden krigens begyndelse, rapporterer RÆSON. Det svarer til et gennemsnit på 28 børn hver dag.
- 71.000 børn under fem år har brug for behandling for akut underernæring, siger UNICEF Norge.
- Over en million mennesker (54% af befolkningen) i Gaza lever under forhold, der svarer til hungersnød, ifølge en rapport fra IPC.
- Mange familier har ikke råd til den mad, der er tilgængelig, da fødevarepriserne er steget voldsomt .
- En blokade af Gaza har begrænset adgangen til fødevarer og nødhjælp .
Situationen er yderst kritisk, og der er stor risiko for, at endnu flere børn vil dø af sult og underernæring, hvis ikke der handles hurtigt.
- Grønland har aldrig ønsket død og ødelæggelse mod andre. Jeg ser derfor
nødvendigt, at Naalakkersuisut, på vegne af det grønlandske folk, handler og melder klart ud, at vi
ønsker fred og frihed for andres og vores fremtid, begrunder Pipaluk Lynge sit spørgsmål om, hvorvidt Naalakkersuisut vil opfordre den danske regering til at tage afstand fra den israelske regerings beslutning om at overtage Gaza by.
Ligeledes opfordrer Pipaluk Lynge Naalakkersuisut til at tage afstand fra det, hun kalder folkemord i Gaza. Ligesom hun gerne vil have svar fra Naalakkersuisut om, hvorvidt Naalakkersuisut støtter op om en palæstinensisk stat.
Børn udsultes og bombes
Pipaluk Lynge henviser til, at situationen er ganske alvorlig. Hvornår agter verden
at handle på at børn udsultes og bombes? Skal vi blot være passive tilskuere til
det? Vi er borgere i den globaliserede verden, vores forsvar og støtte skal
meldes ud og høres, spørger hun på vegne af IA's gruppe i Inatsisartut.
- Inuit Ataqatigiit
har bemærket, at 92 procent af husene i Gaza er bombet væk, at 12.000 børn under
5 år sulter. Tiden er kommet til, at Naalakkersuisut melder sin støtte om oprettelsen af staten Palæstina samt at
opfordre de danske ministre om at melde det samme ud.
- Verden har meldt ud
om at støtte oprettelsen af den Palæstinensiske stat, og hvor er vores eget
Naalakkersuisut? Hvis historien ikke
skal gentage sig, må vi lade vores røst blive hørt og handle, anfører Pipaluk Lynge (IA).