INUILI udskyder skolestart

Udskydelsen af skolestart begrundes med, at INUILI skal igennem reparationer. Skoleåret forventes at starte den 1. september. 

Offentliggjort

Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke meddeler, at skoleåret 2025/2026 på INUILI udskydes til 1. september 2025 på grund af nødvendige reparationer og opdateringer af skolens vitale installationer.

- Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke skal samtidig understrege, at man vægter sikkerhed og lovlighed på uddannelsesinstitutionerne i Grønland meget højt, og at man i samarbejde med skolen og dens personale i fællesskab vil sikre en god opstart på den flyttede dato, oplyser Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke i en pressemeddelelse.

INUILI er levnedsmiddelskolen med base i Narsaq. Der er flere grundforløb som bager, ernæringsassistent, slagter, tjener og receptionist, som studerende kan tage i INUILI.

Det er tidligere meldt, at INUILI fremover også skal have studerende fra fåreholderuddannelsen, da Upernaviarsuks bygninger er ramt af skimmelsvamp. 

Powered by Labrador CMS