fiskeri

International fiskeriaftale i Arktis er næsten på plads

Forhandlingerne om en fiskeriaftale i den arktiske højsø blev holdt i Island sidste uge. Men der er ikke blevet sat underskrifter på aftalen endnu

- Vi kan ikke skære ned på fiskeriudviklingspuljen, vi skal derimod have mere aktivitet og flere forsøg på området, siger Saxdorph Didriksen, Siumut.
Forhandlingerne om en fiskeriaftale i den arktiske højsø blev holdt i Island sidste uge. Men der er ikke blevet sat underskrifter på aftalen endnu
Offentliggjort

Sidste uge blev den femte møde afholdt blandt en række lande omkring at indgå en international juridisk bindende aftale om eventuelt fremtidigt fiskeri i det centrale Arktiske Ocean (den arktiske højsø).

Mødet blev beværtet af Island og fandt sted i Reykjavík. Forhandlingerne om en aftale har til formål at hindre ureguleret fiskeri i det centrale Arktiske Ocean, oplyser selvstyret i en pressemeddelelse.

Forhandlende parter omfatter delegationer fra de fem kyststater til den arktiske højsø USA, Canada, Rusland, Norge og Kongeriget Danmark for så vidt angår Færøerne og Grønland samt delegationer fra fem af verdens største fiskerinationer Kina, Japan, EU, Sydkorea og Island.

Flere forhandlinger
- Det lykkedes ikke parterne at færdiggøre aftalen ved forhandlingsrunden i Reykjavík. Der er dog opnået enighed om langt det meste af aftalens indhold, skriver selvstyret, og de udeståender der fortsat er, vil enten blive forhandlet på plads gennem skriftlige tilsagn eller ved endnu et forhandlingsmøde mellem parterne, som forventes at finde sted til sommer.

Til trods for enighed mellem parterne om størstedelen af aftalen, er der dog stadig debat om flere omdrejningspunkter.

- Et af dem er beslutningsproces samt spørgsmål om hvornår forhandlinger om en regional fiskeriforvaltningsorganisation som forvalter et kommercielt fiskeri vil påbegyndes og hvilke faktorer, der skal være udslagsgivende for sådanne beslutninger, lyder det fra selvstyret.

Grønland er forhandlingsleder for Kongerigets delegation ved Departementet for Fiskeri og Fangst. Kongerigets delegation omfatter derudover ICC Grønland, en repræsentant fra det danske Udenrigsministerium og repræsentanter for Landsstyret på Færøerne.

Powered by Labrador CMS