tilflyttere

Integrationen skal forbedres

Bred politisk opbakning om at arbejde hen imod en integrationslov

Inatsisartut, 5. juni 2014,
Politikerne i Inatsisartut vil have undersøgt, hvordan integrationen forgår i dag med henblik på nye politisk tiltag
Offentliggjort

En selvstændig integrationslov, der retter sig mod personer, som allerede bor i Grønland eller måtte flytte hertil.

Det er ønsket fra et enigt udvalg for Uddannelse, Forskning og Kirke. Udvalget opfordrer nu Naalakkersuisut til at trække i arbejdstøjet og få iværksat en redegørelse.

Der er tale om et ændringsforslag, efter Juliane Henningsen, IA, tidligere på forårssamlingen bad om en redegørelse om integrationen. Hun ønsker at få belyst, om sprogpolitikken har en effekt, som kan betragtes som tilfredsstillende. Samt om der er behov for at fastsætte tilsvarende regler vedrørende en ret til at tilegne sig viden om Grønlands samfundsforhold, kultur, traditioner samt sociale normer og værdier.

Ændringsforslaget fra udvalget ligger i al væsentlighed på samme linje.

Udvalget indstiller til, at Naalakkersuisut redegør for den nuværende sociale og kulturelle integrationsindsats målrettet personer, som flytter til Grønland. Samtidig skal der fremgå en vurdering af den nuværende indsats overfor enkeltsprogede personer, der allerede er bosat i Grønland – ligeledes set i forhold til et socialt og kulturelt perspektiv.

Udersøgelsen skal, som der står i indstillingen 'munde ud i en række overvejelser vedrørende en fremtidig selvstændig integrationslov, der indeholder initiativer både for personer, der måtte flytte til Grønland samt for enkeltsprogede personer, der allerede er bosat i Grønland'.

Forslaget kommer til andenbehandling i Inatsiartut tirsdag.

Powered by Labrador CMS