Instruktør ulykkelig over aflysning af gallapremiere

Instruktør Kenneth Sorento havde set frem til, at 'Kampen om Grønland' efter ni års arbejde skulle være åbningsfilmen ved Cph.Dox. Han er dog glad for, at filmen var så lang tid undervejs. Blandt andet siger han, at Trump har været med til at gøre den bedre.

Kenneth Sorento i aktion
Offentliggjort

Tirsdag i næste uge skulle have været en stor dag for instruktør Kenneth Sorento, hele holdet bag 'Kampen om Grønland' samt de medvirkende.

Filmen var udtaget til at være åbningsfilmen ved Nordeuropas største dokumentarfilmfestival, Cph.Dox. Men det satte corona-anbefalingerne en stopper for.

- Jeg er dybt ulykkelig over aflysningen. Filmens emne er utrolig vigtigt, og som åbningsfilm havde den virkelig mulighed for at sætte Grønland på dagsordenen, siger Kenneth Sorento i dag.

Ni år undervejs

Det er nu ni år siden instruktør Kenneth Sorento begyndte at arbejde på sin film om grønlandsk selvstændighed. Nu kan han langt om længe lægge sidste hånd på værket. Da Sermitsiaq.AG besøger ham for 10 dage siden, er han sammen med sin klipper ved at lægge musik på filmen, der har fået titlen 'Kampen om Grønland'.

- Jeg har jo i mange år været enormt frustreret over, at denne film ikke blev færdig og jeg manglede økonomi til den, siger instruktøren på det tidspunkt.

Der har nemlig været mere end nogle få bump på havisen i løbet af de ni år. Det kneb både med finansieringen og med opbakningen. Og efter tre års optagelser hoppede hans hovedkarakter fra.

Nye hovedpersoner

Men Kenneth Sorento fandt fire nye hovedpersoner, som har givet diskussionen om selvstændighed nye dimensioner og andre nuancer - ikke mindste fordi de tre af dem er forkæmper for selvstændighed mens den fjerde ønsker at bevare Rigsfællesskabet.

- Jeg har fundet nogle fuldstændigt fantastiske karakterer, som modigt står frem med deres synspunkter.

De fire personer, der bærer filmen, er debattøren Panninguaq Heilmann, der blandt andet engagerer sig i kampen mod selvmord, rapperen Josef Tarrak Petrussen, debattøren og selvstændighedsforkæmperen Kaaleeraq M. Andersen samt rigsfællesskabstilhængeren Tillie Martinussen.

Hvorfor selvstændighed?

Ret tidligt i forløbet skiftede filmen også fokus i spørgsmålet om selvstændighed.

- I starten var min tilgang 'hvordan selvstændighed', men det jeg syntes var endnu mere interessant var 'hvorfor selvstændighed'. Set fra et dansk synspunkt handler det rigtig meget om, hvordan man opnår selvstændighed. Når en grønlænder taler om selvstændighed, siger danskeren straks: Hvad med bloktilskuddet? Og så er den diskussion sparket til hjørne. Så behøver vi ikke at tale mere om det. Jeg er mere interesseret i at forstå, hvorfor.

Trump

I slutfasen af optagelserne til filmen, skete så den afgørende begivenhed, som tilføjede endnu en ny dimension til den. Som gjorde det muligt at knytte de personlige historier sammen med den helt store internationale politik.

- Da udmeldingen fra Trump kom, var min klipper og jeg fuldstændig ekstatiske. Den lette tilgang er jo at sige, at Trump er en idiot, og ham kan vi grine af i Europa og syntes, at han er et fjols. Det interessante ved Trumps udmelding er jo i virkeligheden, at det skærer ud i pap Grønlands geopolitiske placering.

- Enhver amerikansk præsident ville jo ønske at købe Grønland, og det giver mening fra et amerikansk synspunkt.

- Så det er en foræring. Det er en fantastisk gave.

Fokus på Grønland

Og foræringen gælder ikke blot filmens indhold, men nok også den forventede interesse for den. 17. marts skulle den have været åbningsfilmen ved CPH.DOX.

- Jeg er enormt lykkelig, enormt stolt og vanvittig glad for, at vi er blevet åbningsfilm på Copenhagen Dox. Det er en kæmpestor ære, sagde instruktøren, da det stadig var planen, at den skulle vises ved en galla i Det kongelige Teater.

- Tror du det var sket uden Trump?

- Ikke nødvendigvis. På den anden side vil jeg heller ikke udelukke det, fordi der har været større og stører fokus på Grønland. Mette Frederiksen prioriterer det jo også højt og jeg syntes jeg i danske medier har set stadig større fokus på Grønland. Jeg syntes også man har set stadig flere historier, der handler om unge grønlændere. Så jeg vil ikke udelukke det, men der er ingen tvivl om, at kun har været til gavn.

- Jeg skrev på facebook, at jeg godt vil takke den amerikanske præsident for at gøre min film bedre.

Aflysningen

Men i weekenden blev glæden vendt til skuffelse. Kenneth Sorentos producer ringede ham op, og fortalte, at festivalledelsen har aflyst gallaforestillingen, da der var inviteret over 1.000 gæster.

- Da jeg i sin tid fik besked på, at den skulle være åbningsfilm, tænkte jeg 'et eller andet kommer til at gå galt'. Da jeg så fik beskeden, tænkte jeg, det var jo præcis det jeg frygtede. Diskussionen om selvstændighed og identitet er så vigtig, siger en tydelig nedtrykt instruktør.

Inden filmen bliver vist på Cph.Dox får den verdenspremiere i Katuaq i Nuuk fredag 13. marts.

Den vil blive vist syv gange under Cph.Dox og deltager i hovedkonkurrencen.

Powered by Labrador CMS