Inatsisartut
Ingen støtte til rejsefond for fattige børn
Naalakkersuisut vil ikke støtte fond, der skal støtte ferierejser til børn af enlige eller par med lav indkomst
Børn er af natur nysgerrige, og den nysgerrighed skal stimuleres ved, at de får mulighed for at opleve nye steder. Det mener Agathe Fontain (IA).
Hun foreslår derfor, at naalakkersuisut allerede til næste år skal indrette en fond med en startkapital på 4 mio kr. Fonden skal støtte ferierejser for børn af enlige eller af forældre med en samlet årsindkomst på under 180.000 kr. Fonden skal støtte ophold i både Grønland og udlandet.
Til gavn for børnenes udvikling
Hun et bekymret for udviklingen hos de børn, der ikke får mulighed for at opleve andet end deres bygd eller by.
- Disse børn bliver afskåret fra at opleve en masse ting, der kan være til gavn for deres udvikling, skriver hun i sin indstilling.
Hjælp skal målrettes de svageste
Forslaget får dog ikke støtte fra naalakkersuisoq for sociale anliggender, Marthe Lund Olsen (S).
For selvom hun har sympati for tankerne bag fonden, så mener hun, at det vil kræve for meget admnistration, at indrette en særskilt fond for ferierejser. Hun foretrækker at arbejde for, at forholdende generelt bliver forbedret for de dårligst stillede børnefamilier.
Det skal ske ved at reformere den offentlige hjælp og børnetilskuddet, så den i højere grad målrettes de familier, der har mindst.
- Så også disse familier sikres en passende levestandard, herunder mulighed for at tage på ferie, skriver Martha Lund Olsen (S) i sit svarnotat