kirkeskat

Ingen stemning for at indføre kirkeskat

Der er ikke flertal for at indføre kirkeskat, så det alene er medlemmer af Folkekirken, der betaler, fremgik det af en forespørgselsdebat i Inatsisartut i dag tirsdag.

Inatsisartut debatterede i dag spørgsmålet om indførelsen af kirkeskat. Det ser ikke ud til, at det har nogen fremtid her i landet.
Offentliggjort

Debatten var rejst af Randi Vestergaard Evaldsen, og partifællen Justus Hansen sagde, ”at vi tvinger ikke-kristne til at betale for kristendommen. Eftersom kirken udelukkende finansieres via et tilskud på Finansloven, så er det reelt alle borgere, der finansierer kirken. Det er i Demokraternes øjne forkert”.

Partii Naleraq imod

Den holdning blev langt fra delt af Partii Naleraq. Anthon Frederiksen fastslog kategorisk i sit indlæg, at partiet ikke kunne støtte et sådant forslag.

- Netop også fordi de fleste af medlemmerne af den kristne menighed er mindre bemidlede, der er på den lavestlønnede del af befolkningen, som af og til søger og bruger kristendommen og kirken til at dæmpe deres daglige bekymringer i den åndelig verden, begrundede Anthon Frederiksen sin afvisning.

IA: Drøftes under grundlovsarbejdet

Hos en anden koalitionspartner, IA’erne, var der imidlertid andre toner.

- Vi har vores grundlovssikrede ret til at tro på det, vi vil, er lige for loven samt ret til, at vi ikke kan påtvinges til at tilhøre en bestemt slags trosretning. Derfor kunne det mere ønskeligt at vælge, at det offentlige og dets opgaver samt kirken adskilles, sagde Kelly Bertelsen fra IA, der mente, at man måske skulle inddrage og spørger alle borgere i dette spørgsmål.

- Men i og med at samfundet på mange måder er opbygget ud fra en bestemt slags trosretning og at kirken generelt er så vigtig for så mange i vores dagligdag, så fordrer det, at befolkningen må drøfte tingene intenst, og om nødvendigt stemme om, hvordan kirkens tilhørsforhold i forhold til det offentlige skal se ud i fremtiden, sagde IA’eren, der foreslog:

- At spørgsmålet drøftes videre i det kommende arbejde for landets kommende grundlov, og at vi hermed foreslår, at opgaven kommer til genstand til drøftelse under dette arbejde.

Siumut imod

Siumuts Pitsi Høegh var heller ikke begejstret for en kirkeskat.

- Såfremt der kun vil være ganske afgrænsede midler til rådighed til kirken og menighederne, så vil bygningsmassen i form af kirker m.fl. hurtigt falde i vedligeholdelsesstandard, idet der ikke er nok mennesker til at betale, sagde hun og sagde afslutningsvis:

- Vi vil derfor erindre om, at menighederne er grundlovsfæstede og beskyttes i grundloven som sådan, og derfor også skal forekomme som en del af finansloven.

Powered by Labrador CMS