Ingen opklaring af overfald på ældre dame

Politiet ved fortsat ikke, hvem der overfaldt en kvinde på 65 år i Narsaq

Offentliggjort

Politiet leder fortsat efter den mand, der natten til lørdag, 7. juli har overfaldet en kvinde på 65 år i Narsaq.

Søndag i sidste uge gik politiet ud med en efterlysning af vidner.

- Vi har fået et par henvendelser, men de har ikke ført til en opklaring af sagen, siger politikommissær Gideon Quist til Sermitsiaq.AG.

- Vi ved fortsat ikke, hvem manden er.

Kvinden har overfor politiet oplyst, at hun natten mellem 6. juli og 7.juli omkring klokken klokken 1.00 var blevet overfaldet af en ukendt mand ved Louisep Aqqutaa i Narsaq.

Manden var løbet op bag hende, og væltede hende omkuld på jorden og trak hende ned ved siden af vejen. Manden havde herefter trukket bukserne ned på kvinden, men kvinden begyndte at råbe om hjælp.

Manden flygtede i ukendt retning.

Ifølge politiet skulle manden være iført en jakke med noget grønt på.

Powered by Labrador CMS