Ingen opbakning til at placere ansvar i boligsag

- Det i sig selv er ikke i orden, siger Inga Dora G. Markussen (S) om, at hendes forslag tirsdag blev behandlet i Kommunalbestyrelsen med et halvt års forsinkelse.

Inga Dora G. Markussens forslag handler om at placere et politisk ansvar i kommunens boligsag. Forslaget blev i første omgang afvist efter oplæg fra kommunens forvaltning.

Det skred Selvstyrets Tilsyn dog ind overfor, og Tilsynet slog fast, at forslaget skulle optages til realitetsbehandling i kommunalbestyrelsen. Det fandt kommunen dog ikke og bad om Tilsynsrådets afgørelse, hvilket kom den 10.juni.

Siumut-politikeren mener, at læresætningen for hele forløbet må være, at kommunalbestyrelsesmedlemmer har stor frihed i forhold til at stille forslag til drøftelse:

Kan ikke være smagsdommer

- Borgmester og forvaltning kan ikke lege smagsdommer på, hvad vedkommende mener kan drøftes i kommunalbestyrelsen, siger hun.

Forlaget skulle have været behandlet i februar, og meget er sket siden da. Der har været fremlagt en Forvaltningsrevision om Boligsagen. Blandt andet sidder der nu en ny borgmester, efter at Charlotte Ludvigsen tidligere på året trak sig, da det kom frem, at hun havde skrevet under på køb af en asfaltfabrik til 20 millioner kroner, uden at købet havde været behandlet af kommunens økonomiudvalg.

Tilsynsråd pålægger kommunal-bestyrelse at behandle afvist punkt

Inga Dora G. Markussen mener, at netop Charlotte Ludvigsens fratræden viser, at hendes forslag havde berettigelse.

- Deres påstand var, at en kommunalbestyrelse ikke kan placere et politisk ansvar. Men borgmesteren har altså trukket sig, netop fordi hun har taget politisk ansvar for sagen om asfaltfabrikken, siger Inga Dora G. Markussen.

Oppositionspolitikere dårligt stillede

Derudover mener politikeren, at sagen stiller spørgsmålstegn ved, hvor godt kommunalbestyrelsesmedlemmer er rustede i tunge juridiske diskussioner:

- Oppositionen har ikke adgang til advokatbistand, hvilket bliver brugt flittigt af kommunen i for eksempel forsøget på at afvise mit forslag, og i sager som har omhandlet boligsagen.

- Vores eneste mulighed var at vente på Tilsynet udmelding og Tilsynsrådets afgørelse, som heldigvis var enige med mig i det ligger i Kommunalbestyrelsens kompetence, at drøfte et politisk ansvar, siger Inga Dora G. Markussen og fortsætter:

- Og det er jeg glad for, men hold da op hvor er vi menige kommunalbestyrelsesmedlemmer dårligt stillet når det kommer til at behandle de tunge sager for vi er blot lægfolk. Derfor er Tilsynet virkelig vigtig, og det har vi så også lært nu, siger Inga Dora G. Markussen.

Ansvar placeres ikke

Inga Dora G. Markussens forslag om at placere et ansvar i boligsagen blev diskuteret, men afvist. Siumut udtalte selv, at fordi der sket meget siden forslaget oprindeligt blev fremsat ønskede partiet ikke at gøre yderligere.

- Da den pågældende borgmester ikke længere er borgmester, og har taget politisk ansvar i en anden sag, er forslaget ikke længere aktuelt, lyder det i mindretalsudtalelse fra partiet.

På kommunalbestyrelsesmødet holdt Juaaka Lyberth en fælles ordførertale for IA og Naleraq. Han opsummerer partiernes syn på sagen således:

Efter påtale: Borgmester vil have sag vurderet i Tilsynsrådet

- Ingen kommunalpolitikere i disse omtalte sager, har handlet forsætlig for personlig vending, har handlet i god tro og med tillid til forvaltningernes administration. I principperne for modellen har der stået en samlet kommunalbestyrelse bag, og i finansieringsmodellen og ved vedtagelse af kommunens samlede årsbudgetter, har der minimum stået et flertal bag.

- Det betyder, at den politiske opbakning har været der hele vejen igennem. Derfor mener IA og Naleraq ikke, at der ikke er grund til at gøre enkelt person, eller enkelte personer, politisk ansvarlige for den boligpolitik Kommuneqarfik Sermersooq har ført, lød det i talen.

Exit-arbejde i gang

Boligsagen handler om kommunens praksis med at leje boliger af private investorer og derefter fremleje boligerne til borgere i Nuuk, der venter på en bolig.

Tilsynsrådet har kendt metoden for at være uden for kommunalfuldmagten, fordi kommunen lider et stort tab på ordningen, hvilket ses som økonomisk støtte til den enkelte borger.

Kommunen har tidligere oplyst, at der arbejdes på en exit-strategi i forhold til de omkring 400 boliger, kommunen har lejet. Boligerne er fordelt på 12 erhvervslejekontrakter, og hvis kommunen vil købe boligerne, er der såkaldte købsoptioner i kontrakterne, som kommunen kan udnytte. Ifølge en revisor-opgørelse er købsoptionerne på i alt 790 millioner kroner.