Tele-Post
Ingen nedbrud ved Tele-Posts strømafbrydelse
Nedbrud af telekommunikationen blev undgået ved teleselskabets planlagte strømafbrydelse, der skete natten til torsdag
Der var risiko for nedbrud af telekommunikation ved Tele-Posts planlagte strømafbrydelse natten til torsdag.
Men det blev heldigvis undgået, oplyser teleselskabet i en pressemeddelelse.
- Torsdag middag var der melding om, at alle Tele-Posts systemer kører som de skal, uden uforudsete konsekvenser ved strømafbrydelsen onsdag nat, meddeler det selvstyreejede selskab i en pressemeddelelse.
Læs: Risiko for tele-nedbrud er minimal
Den planlagte strømafbrydelse skete i forbindelse med opgradering af deres systemer, fordi kabler skal omlægges.
- Vi ser frem til at tage næste skridt i opgraderingen af hele vores mobilnetværk, som i år og næste år vil betyde, at vores kunder i hele Grønland får adgang til bedre mobilprodukter, siger direktør for Teknik og IT, Jonas Hasselriis.